1 kg  udbenet dyrekølle ( få evt. vildthandleren til at udbene køllen ) 
 lidt olie 
 salt, peber 
 lidt timian 
 
Sauce: 
 Ben og afpuds fra dyrekølle
 gulerødder
 selleri
 porre
 pastinak osv. hakket i stykker 
 Lidt olie 
 2,5 l vand/rødvin eller marsala 
 evt. lidt bouillon 
 laurbærblade
 hel peber, salt
 enebær, nelliker, timian 
 lidt hakket frisk rosmarin  
 4 spsk  hvedemel eller Maizena 
 100 g  koldt smør 
 
Garniture: 
 500 g  blandede svampe (kantarel, stershat, marksvamp eller lign.)
 50 g  tyttebær 
 3 stk madæbler 
 lidt smør 
 hakket persille 
 salt, peber 
  
Dyrekøllen brunes i olie til den er gylden brun. 
Krydres med salt og peber og timian. 
Kommes i et ovnfast fad og steges færdig i ovnen ved 200ºC. ca 40 minutter pr. kg  kød. 
Steg evt. gerne over 2 x 20 min. Det giver et mere mørt stykke kød. 
Husk kødet skal hvile min. 10 minutter før det skæres ud. 
  
Sauce: 
Dyreben og afpuds brunes i lidt olie sammen med urterne og 
krydderierne. 
Bouillon/rødvin eller masala hældes derefter over, hvorefter det hele står og simrer ca. 90 minutter. 
Hvedemel drysses over saucen hvorefter det simrer yderligere 15 minutter. 
Sigtes herefter gennem en si og lidt smør piskes i. 
Smages til med salt, peber og hakket rosmarin. 
  
Garniture:
Svampene ristes af i en gryde med smør. 
Æbler i tern og tytebær kommes i til sidst hvorefter det smages til med salt, peber og hakket persille. 
Skiver af dyrekøllen anrettes med saucen og svampene. 
  
Tilbehør:
Kartofler (stegte eller kogte), ribsgelé, bønnesalat og evt. tyttebær/ tranebærkompot.