Logo

- diabetiker - Blodsukker er livsnødvendigt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- diabetiker - Blodsukker er livsnødvendigt

Kulhydrater en uundværlig energikilde for vores krop. Hver gang vi indtager kulhydrater, som for eksempel pasta, ris, brød, kartofler eller sukker, spaltes de i tarmen til den enkle bygningssten druesukker (glukose) og kommer via tarmvæggen ind i blodet. Kort tid efter et måltid rigt på kulhydrater stiger blodsukkeret altså. Nu befinder glukosen sig i blodet og skal transporteres ind i kroppens celler.

 

Om det er i hjertemusklen, i armmusklen eller i hjernen. Hver eneste celle er afhængig af denne energikilde. Men for at glukosen kan komme fra blodet ind i cellerne, er insulin påkrævet som en slags nøgle til at åbne celledørene med.

 

Hvad er insulin?

Hormonet insulin dannes af bestemte celler i bugspytkirtlen, de såkaldte beta-celler i de langerhanske øer. Ved sukkersyge virker "åbningen af celledørene" ikke ved hjælp af insulin, og der kommer lidt eller slet ingen glukose ind i cellerne - sukkerprocenten i blodet bliver ved med at være høj. Der kan være forskellige grunde hertil:

 

* Ved type 1 diabetes: Bugspytkirtlen danner for lidt eller slet ingen insulin.

 

* Ved type 2 diabetes: Der dannes nok insulin, men cellerne reagerer ikke på den, de har udviklet en blokade (insulinresistens).

 

Den optimale blodsukkerregulering

Det optimale niveau for blodsukkeret er fastende under 7 mmol og ikke fastende under 10 mmol. Et enkelt højere blodsukker er ikke noget problem, men vedvarende høje blodsukker-værdier giver symptomer som tørst og træthed. For at finde årsagen til vedvarende højt blodsukker man tænke på forkert mad, infektion eller forkert dosis insulin eller tabletter. Ved højt blodsukker vil nyrerne udskille sukker med urinen.

Nyrernes tærskel for sukker er omkring 10 mmol, men kan være højere.

Måling af sukker i urinen siger ikke noget om det aktuelle blodsukker.

 

Type 1 og type 2

I dag er der i hele verden mere end 100 millioner diabetikere. Cirka 90% af disse har type 2 diabetes

 

Ideel værdi for blodsukker

Fasteblodsukker hos ikke-diabetikere 3 - 4 mmol/l

Fasteblodsukker hos diabetikere 4 -7 mmol/l

ikke fastende op til 10 mmol/l

(ikke insulinkrævende diabetes) og cirka 10% type 1 diabetes (insulin krævende diabetes).

 

* Type 1 diabetes diagnosticeres hos børn og unge, hyppigst hos personer indtil det 40. leveår, men kan også ses hos ældre. Her er der tale om en absolut insulinmangel, det vil sige, at bugspytkirtlen danner for lidt eller slet ingen insulin. Den skal derfor regelmæssigt tilføres udefra.

 

* Type 2 diabetes bliver for det meste diagnosticeret efter det 40. leveår. Man taler derfor om aldersdiabetes. Hos disse er der en relativ insulinmangel, det vil sige, at bugspytkirtlen ganske vist danner insulin, men kroppens væv kan ikke udnytte insulinet, det kaldes insulin-resistens. Overvægt vil forstærke denne insulinresistens. De fleste overvægtige med type 2 diabetes kan normalisere deres blodsukker- værdi blot ved at tabe sig.

 

Type 2 diabetes er arvelig, og overvægt er en udløsende faktor. Ved type 1 diabetes er en autoimmunreaktion årsag til ødelæggelsen af de insulinproducerende celler, en form for afsporing af immunapparatet.

 

Madopskrift billede

 

Lyt til kroppens signaler

Aldersdiabetes er arvelig. Risikoen for at få aldersdiabetes er 15%, hvis en af forældrene har aldersdiabetes. Har begge forældrene aldersdiabetes, er risikoen 75%.

 

Forhøjet blodsukker giver ingen smerter, men det gør sig alligevel bemærket. Ved for højt blodsukker udsender kroppen signaler, som peger på diabetes:

 

* Tørst og hyppig vandladning. Er blodsukkeret meget højt, så udskilles en del af glukosen med urinen. Sammen med sukkeret mister organismen også en øget mængde vand. Man skal hyppigere lade vandet og er også tørstig hele tiden.

 

* Voldsom sult ved samtidigt vægt- tab. Fordi kroppen ikke udnytter glukosen til energi, men udskiller den uudnyttet med urinen, taber man sig - ved uændrede kostvaner.

 

* Træthed og udmattelse. Ved den øgede urinudskillelse mistes også vigtige mineraler, som er nødvendige for alle stofskifteprocesser. Fordi der kommer for

lidt af energistoffet glukose ud i kroppens celler, formindskes den fysiske og psykiske

kapacitet stærkt.

 

* Kløe og infektioner i genitalområdet, Det kemiske miljø i genitalieområdet ændrer sig. Kronisk kløe og hyppigt tilbagevendende svamp i skeden eller på penis kan være forårsaget af vedvarende forhøjet blodsukker.

 

* Yderligere signaler. Også svimmelhed, synsforstyrrelser, langsom heling af sår, hyppige kramper i læggen, hudkløe, hudeksem og potensforstyrrelser kan udløses af sukkersyge.

 

Madopskrift billede

Normalvægt og Body Mass Index

Hvis man har type 2 diabetes, bør man forsøge at holde eller at opnå idealvægten. Derved aflastes hele stofskiftet, og bugspytkirtlen kan selv dække behovet igen.

Måske hører man til de talrige diabetikere, som kun skal behandle sygdommen ved vægttab og ikke behøver medicin.

 

* Idealvægten kan med en grov tommelfingerregel udregnes ud fra kroppens højde i centimeter minus 100, minus 10%. Hvis man altså er 170 centimeter høj, er idealvægten (170 minus 100) minus 7 kg = 63 kg.

 

* Body Mass Index, BMI, kropsmasseindeks, er en mere korrekt måde at udregne idealvægten på. Med følgende formel beregner man sit BMI, (kg/m2):

 

BMI = ___vægt ___ 

          højde x højde

 

Eksempel:

BMI =  ___70____  = 242

           1,70 x 1,70 

 

Hvis man, som i eksemplet, vejer 70 kg og er 1,70 m høj, så har man et BMI på 24,2.

 

Normalvægtig er en BMI på mellem 18 og 24 for kvinder og mellem 20 og 25 for mænd.

Overvægtig er en BMI på 25-30.

Fedme er en BMI på 30-35.

Svær fedme er en BMI over 35.

 

Madopskrift billede

Behandling gennem motion

Hvis man er overvægtig, skal man ikke gå på en skrap afmagringskur for at opnå idealvægten. En meget bedre behandling er en omlægning af sine spisevaner sammen med motion. Tre dage om ugen bør man anstrenge sig så meget, at hjertet i kort tid slår hurtigt, og man sveder meget. Men man bør ikke begynde, før man har talt med sin læge.

 

* Bedst er udholdende sportsgrene som vandreture, cykling, svømning, gymnastik, dans, langrend eller jogging, men også at tage trapperne eller fysisk arbejde i haven og husholdningen er godt.

 

* Motion forbedrer cellernes reaktionsevne over for insulin. På langt sigt behøves altså mindre medicin.

 

Hvis du har vedvarende højt blodsukker, og der også er acetone i urinen, skal du være forsigtig med at dyrke sport. Motion kan her føre til yderligere forhøjelse af blodsukkerspejlet.

 

Madopskrift billede

Hvornår er diabetes "korrekt indstillet"?

Diabetes er korrekt indstillet, når der er balance mellem glukose og insulin. For i stigende omfang at kunne transportere næringsstoffet glukose ind i cellerne behøver organismen også mere af "døråbneren" insulin. Hos raske mennesker virker denne udligning helt af sig selv. Men diabetikeren må gribe regulerende ind.

Behandling med insulin eller tabletter Om man kan klare sig helt uden medicin, eller om man behøver tabletter eller insulin, afhænger stort set af bugspytkirtlens egen produktion.

 

* Type 1 diabetes: fordi bugspytkirtlen ikke danner insulin, må man sprøjte hormonet ind.

Der findes insulin med forskellig virkemåde. Langsomtvirkende, hurtigtvirkende og blandet insulin. Hvilken behandling, der er den rigtige, kan lægen beslutte i samråd med patienten.

 

* Type 2 diabetes: bugspytkirtlen danner nok insulin. Reduktion af kropsvægten og/eller tabletter hjælper kroppen til at udnytte insulinet.

 

Hvis blodsukkeret ikke normaliserer sig ved behandling med tabletter og/eller vægttab, kan det være nødvendigt at supplere med insulinbehandling, eller skifte til en behandling med insulin alene.

 

Forholdsregler ved for lavt blodsukker

Også ikke-diabetikeres stofskifte ligger under for visse svingninger. Det er fuldstændigt normalt og regulerer sig selv. Hvis man har sukkersyge, vil et lavt blodsukker give symptomer. Ved insulinbehandling vil symptomerne ofte være klare, ved tabletbehandling kan symptomerne være mere vage og længerevarende.

Ved værdier på 3 mmol eller derunder forekommer symptomer på for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Måling af blodsukkeret er den eneste sikre vej til at afgøre, om det er for lavt blodsukker. Der kan være forskellige årsager til lavt blodsukker:

 

* Du har ved en fejltagelse taget for meget insulin eller taget en for høj dosis tabletter.

* Du har forrykket eller glemt et måltid.

* Du har undervurderet en sportslig aktivitet og har forud ikke spist nok kulhydrater.

* Du har måske tabt meget i vægt, og kroppens celler reagerer bedre på insulin.

* Ved en akut sygdom, måske maveinfluenza, er stofskiftet kommet ud af kontrol.

* Du har drukket alkohol uden at spise kulhydrater.

 

Symptomerne på for lavt blodsukker

- diabetiker Irritation

- diabetiker Voldsom sult

- diabetiker Indre uro

- diabetiker Koncentrationsbesvær

- diabetiker Hovedpine

- diabetiker Hurtig puls

- diabetiker Svaghedsfornemmelse

- diabetiker Svedudbrud

- diabetiker Syns- og taleforstyrrelse

- diabetiker Blød i knæene

- diabetiker Rysten

 

For lavt blodsukker kan hurtigt og uden problemer afhjælpes ved hjælp af hurtige kulhydrater. Det hurtigste er frugtjuice, appelsinjuice eller æblejuice. Du skal indtage

10-20 gram hurtige kulhydrater, f.eks. 2 dl juice eller almindelig sodavand, 4-7 stykker druesukker. Efterfølgende anbefales det at spise et stykke brød med ost eller pålæg.

 

Forholdsregler ved for højt blodsukker

Vi har tidligere (Lyt til kroppens signaler) beskrevet, gennem hvilke forandringer en endnu ikke opdaget sukkersyge gør sig bemærket. De samme signaler udsender kroppen, når blodsukkeret vedvarende er for højt.

 

Der kan være forskellige årsager til for højt blodsukker:

* Du har spist forkert eller for meget.

* Du har motioneret mindre, end du plejer.

* Du har ved en fejltagelse taget for lidt insulin eller taget

* En mindre dosis tabletter.

* Du har en infektion og har feber, f.eks. influenza.

* Du er psykisk belastet og stresset. Ligesom ved lavt blodsukker, er måling af blodsukkeret den eneste sikre vej til at afgøre om blodsukkeret er højt.

 

Ved vedvarende højt blodsukker:

* Undersøg urinen for sukker og acetone. Ved glukosemangel i cellerne begynder kroppen at forbrænde fedt, hvorved affaldsproduktet acetone opstår.

Udåndingsluften lugter sur.

* Tag ekstra insulin og følg op med nye blodsukker målinger.

* Tal med din behandler, om der skal ændres noget ved din medicin.

 

Madopskrift billede

Alkohol giver mange kalorier og øger derfor risikoen for overvægt.

Alkohol i større mængder kan nedsætte blodsukkeret, og man bør derfor altid spise kulhydrater, når man drikker alkohol.

 

Undgå følgesygdomme

Med ubehandlet eller dårligt behandlet diabetes mellitus følger en øget hyppighed af andre sygdomme, de såkaldte følgesygdomme. På langt sigt kan den forårsage arteriosklerotiske karlidelser, organ- og nerveskader. Særligt udsat for fare er karrene i nyrer og hjerte, øjnenes nethinde og karrene i underbenene.

Madopskrift billede

 

Sund ernæring ved diabetes

Generelt gælder samme nærings- anbefalinger for alle danskere, som vil blive ved med at være sunde. Således anbefales energitilførslen fordelt på følgende måde:

 

50-60 E% kulhydrater,

max 30 E% fedt,

10-20 E% protein.

 

E% = energiprocent. Hvor mange procent af dagens energiindtagelse (kalorier, kj), der skal komme fra kulhydrat, fedt og protein

 

Ud over næringsstofferne har vores organisme også regelmæssigt brug for vitaminer og mineraler.

 

Spis fem til seks måltider fordelt over hele dagen. Tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. På den måde kan man undgå større svingninger i blodsukkeret.

Man føler sig hurtigere mæt, og angrebene med voldsom sult forekommer slet ikke.

  

Madopskrift billede

Det er vigtigt at spise kulhydrater, mange kulhydrater, men det skal være de sammensatte kulhydrater.

 

Kulhydrater

De kulhydratholdige levnedsmidler er en central bestanddel i en diabetikers kost. Da de har forskellige sammensætninger, påvirker de også blodsukkeret på forskellig måde. Afgørende er derfor ikke kun mængden, men også hvilke kulhydrater det drejer sig om.

 

* Maden bør hovedsageligt indeholde kulhydrater i form af sammensatte kulhydrater. Dette er altid flere molekyler af simple kulhydrater, som består af kulhydratforbindelser. Disse spaltes langsomt i tarmene til simple kulhydrater og optages senere i blodet. Blodets glukose-niveau stiger langsommere og opnår ikke så høje værdier som efter indtagelse af næringsmidler, som indeholder simple kulhydrater.

 

* Sammensatte kulhydrater findes i rugbrød, grovbrød, havregryn, pasta, ris og tørrede bælgfrugter. Det er disse levnedsmidler, der skal udgøre den største del af din mad, for at få så meget kulhydrat som anbefales.

 

* Hurtige kulhydrater, der hurtigt optages i tarmen og hurtigt får blodsukkeret til at stige, findes i frugt, mælkeprodukter og sukker. Disse levnedsmidler skal udgøre en mindre del af madens kulhydrat-indhold.

 

* Især for overvægtige er grønsager vigtige. Grønsager skal udgøre en stor del af dagens kulhydratindtagelse. Hvert måltid kan begynde med en lille tallerken salat, og blancherede grønsager er en fremragende erstatning for kalorierige saucer.

 

* Især de grove grønsager som kål og rodfrugter har et højt indhold af fibre. Fibre mætter godt og mindsker stigningen i blodsukkeret.

 

* Ved hjælp af det høje indhold af fibre optages kulhydraterne fra groft brød, kartofler og grønsager langsomt og kontinuerligt i blodet. Blodsukkerstigningen bliver ikke så høj, og omvendt falder blodsukkeret heller ikke så hurtigt igen.

 

Madopskrift billede

 

Fedt

Naturligvis behøver man som diabetiker ikke at undgå smørefedtstoffer, olier og nødder. Men en alt for stor mængde af disse - og frem for alt af det forkerte fedtstof - er ofte årsag til overvægt, fedtstofskiftesygdomme og åreforkalkning.

 

* Undgå de skjulte fedtstoffer i f.eks. pølsepålæg, kager og fed ost og mælk.

* Erstat ikke de kulhydratrige levnedsmidler med nogle, der er rige på fedtstoffer.

* Frem for alt er de umættede fedtsyrer vigtige. Anvend rapsolie, olivenolie eller solsikkeolie og som smørefedtstof minarine eller plantemargarine i meget små mængder.

* At have fisk på kostplanen oftere end kød har mange fordele. Både saltvands- og ferskvandsfisk er fedtfattige, og den lille mængde fedt, de indeholder, er umættet fedt, der afgjort er positivt for vores stofskifte. Fisk indeholder også de vigtige omega-3-fedtsyrer, der hjælper med at forebygge arteriosklerotiske ændringer i karrene.

 

Da man per dag maksimalt skal have dækket 30 E% af sit kaloriebehov gennem fedt, skal man tænke meget over, hvor meget fedt der indtages i form af smør eller olie, hvor meget fedt der er i ost og kød, hvor store mængder der spises. Og det er ikke ligegyldigt, hvor meget kulhydrat der spises til. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget brød og kartofler der spises.

 

Vores næringsmidler indeholder energi, som angives i kalorier, helt nøjagtigt i kilokalorier (kcal).

En (kilo)kalorie svarer til 4,2 kilojoule (kj).

Et gram kulhydrater giver fire kalorier (kcal), det samme gør et gram protein.

Men et gram fedt giver ni kalorier.

 

Madopskrift billede

 

Protein

15-20 E% af ens kaloriebehov bør dækkes af protein. Indeholder kosten for meget protein, belastes nyrerne ekstra. Dette skyldes, at urinstof og urinsyre, affaldsprodukterne fra protein- og purinstofskiftet, kun kan udskilles gennem nyrerne.

 

* Protein og fedt hænger sammen, så begræns forbruget af kød, ost og pølser, da disse også for det meste forsyner os med store mængder skjult fedt. Erstat to til tre gange om ugen kødet med fisk.

 

* Mælkeprodukter giver ikke kun protein, men også det værdifulde kalcium. Mælkeprodukter indeholder også hurtige kulhydrater, så pas på mængderne og pas på fedtindholdet, vælg de magre produkter.

 

* Man behøver ikke mere end to til tre æg om ugen. Ved at kombinere kartofler og æg øges proteins brugbarhed, uden at nyrerne belastes for meget. Spis derfor en lille portion af denne kombination engang imellem. Husk også på, at man ikke kun spiser æg om morgenen og som spejlæg, men også i bagværk og farsretter.

* Bælgfrugter indeholder protein, kulhydrater og fibre, så de er en god erstatning for kød. Fantasifuldt tilberedt smager de glimrende og giver vegetabilsk protein.

 

Madopskrift billede

Vitaminer og mineraler er vigtige for de stofskifteprocesser, der sker i omsætningen af den mad der spises. Hvis du spiser lidt mad, skal du supplere med en vitamin-mineralpille.

 

Madopskrift billede

 

Sødestof og sukker- erstatningsstoffer

Også mange diabetikere er slikmunde, og naturligvis vil de søge efter alternativer til de traditionelle søde sager. Der er to typer kunstige sødestoffer, de energigivende sukkererstatnings stoffer og de ikke energigivende sødestoffer. Diabetikere anbefales at bruge de ikke energigivende sødestoffer. Disse omdannes ikke til energi i kroppen og påvirker ikke blodsukkeret.

 

Spar på de søde sager: brug sødemiddel i kaffe og te. Drik sukkerfri sodavand og saftevand. Spis marmelade uden sukker. Vælg kager og is med lavt sukker og fedtindhold.

 

* Sukkererstatningsstoffer, frugtsukker, mannitol, sorbitol, xylitol, giver lidt mindre stigning i blodsukkeret end sukker, men indeholder lige så meget energi. Spiser man mere end 30-40 gram om dagen, kan man få diarré og tarmkolik.

 

* Sødestoffer, aspartam (Nutrasweet), acesulfam-K (Sunett), saccharin, cyklamat, fremstilles kunstigt og har en meget høj sødeevne og giver ikke energi. De giver ikke stigning i blodsukkeret. Men man bør alligevel omgås sødestoffer med omtanke, de bør være et krydderi, som anvendes sparsomt.

 

* Sødestofferne Atwell® og Perfect Fit® er gode til bagværk og desserter. De giver fylde og bedre konsistens og udseende, og fedtstofindholdet kan reduceres.

 

* Senere års forskning har vist, at sukker i små mængder ikke har negativ effekt på blodsukkeret. Mindre mængder af sukker kan derfor anvendes sammen med sødemidlerne i kager og desserter. Sukker har nogle egenskaber, som sødemidlerne ikke har, bl.a. giver det fylde og fremmer smagen.

 

Madopskrift billede

Rejs uden problemer

Hvis man som diabetiker passer på et par væsentlige ting, bliver ferie ligesom for alle andre den mest afslappende tid på året. Men man bør tale med sin læge, hvis der

forud for ferien er sket væsentlige ændringer i ens behandling.

 

* Tag tilstrækkeligt insulin henholdsvis tabletter med. Beskyt insulinen under rejsen mod varme- og kuldepåvirkning og opbevar den på hotellet i køleskabets grønsagsboks.

 

* Fordel medicinen i håndbagagen og i hovedbagagen, fordel det evt. i medrejsendes bagage. Skulle noget af bagagen blive væk, har man stadigvæk medicin i reserve.

 

* Tag et lille forråd af rugbrød, knækbrød og frem for alt druesukker med. Sørg for at have et blodsukkermåleapparat med, så du selv regelmæssigt kan kontrollere blodsukkeret. Især ved tidsforskydning ved flyrejser skal man oftere end ellers måle blodsukkeret.

 

* Ikke så få landkøkkener er et ægte eldorado for diabetikere. I asiatiske lande og i Sydeuropa anvendes der mange grønsager i madlavningen, hvilket kommer diabetikere til gode.

 

* Forebyg en tarminfektion. Skræl frugten, undgå isterninger og råkost, anvend kogt vand henholdsvis mineralvand og spis heller ikke is.

 

* Sammensæt omhyggeligt rejseapoteket. Man bør altid bære diabetikerbevis, nyttige adresser og telefonnumre ved nødstilfælde, druesukker og glukagon på sig.

 

* Man bør altid have en seddel på sig, hvor der på det pågældende sprog står, at man er diabetiker. Lær de vigtigste sætninger udenad, som man kan få brug for hos en læge eller apoteker. Man bør sikre sig, at man er sygeforsikret i udlandet.

 

* Løb ikke barfodet rundt på stranden og anvend solcreme med høj faktor.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.878 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kylling kryddermarineret med æbletzatzikiEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...
• Valnødde/blomkåls patéEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...
• Let sprængt andebrystEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...
• Isbombe overtrukket med marcipanEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 40.000 spændende madopskrifter, og...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os