
Asiatisk inspirerede sliders med langtidsstegt svinebryst og
asiatisk agurkesalat
# Ingredienser
500 g ribbensteg
salt og peber
25 g ingefær
1 fed hvidløg
1 spsk vindruekerneolie
1 spsk soja
2 spsk hvidvinseddike
3 spsk hoisin sauce
½ dl vand
8 sliderboller
Agurkesalat:
1 agurk
4 stjerneanis
5 spsk hvidvinseddike
4 spsk rørsukker
2 spsk fishsauce
½ dl vand
1 bdt forårsløg
1 chili
* Tilberedning
Skær sværen af ribbenstegen.
Krydr med salt og peber og pak den ind i to lag alufolie.
Bages i ovn i 2 timer ved 140 °C.
Tag kødet ud af ovnen uden at åbne folien og lad det køle
helt ned i køleskab.
Når du har sat ribbenstegen i ovnen kan du lave
agurkesalaten.
Start med at koge eddike, vand, rørsukker, fishsauce og
stjerneanis op.
Lad blandingen køle af, og fjern så stjerneanis.
Skær agurken i tynde skiver, evt. på et mandolinjern, og
hæld den afkølede eddike-blanding over.
Lad agurkesalaten trække i minimum 2 timer.
Hak ingefær og hvidløg fint.
Skær kødet i skiver på 1½ cm.
Halver skiverne.
Varm olien i en wok og brun kødstykkerne.
Læg dem til side på en tallerken.
Kom ingefær og hvidløg i wokken.
Tilsæt soja, eddike, hoisin sauce og vand og lad det koge
sammen et minut.
Kom kødstykkerne tilbage i wokken og lad den simre i
marinaden i 5 min ved svag varme.
Varm sliderbollerne efter pakkens anvisning og læg dem
sammen om kød, agurkesalat, snittet forårsløg og chili.
Energi pr person: 2874KJ/686Kcal. Næring pr 100 g. Protein:
11 g. Kulhydrat: 17 g. Fedt: 13 g.
Brug madABCs Madplan til at gøre
aftensmaden både bedre og nemmere med masser af nye kreative og velsmagende
retter. Prøv også Tøm køleskab, Mad til 1, Mad 30 min, Sæson og Grill +