Logo

Gravad laks med rævesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gravad laks med rævesauce

 

Alt godt fra havet: Laks er lækkert og passer godt til det ultimative frokostbord. Her får to opskrifter på hjemmelavet gravad laks, både den hurtige og den langsomme måde. Laksen får masser af smag ved begge metoder, og rævesaucen giver et godt modspil til den fede laks.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

 

# Ingredienser

Laks:

1 lakseside

3-4 spsk flagesalt

3-4 spsk hvidt sukker

2-3 spsk tørrede dildspidser

1 bundt frisk dild

 

Rævesauce:

1 dl sennep

1 smule flormelis

1 smule olie

1 smule salt

1 smule friskkværnet peber

1 smule tørrede dildspidser

Evt. 1 smule cremefraiche

*

Fremgangsmåde

Gravad laks:

Salt og sukker blandes godt sammen med de tørrede dildspidser.

Sørg for at knuse saltflagerne godt med fingrene.

Laksesiden lægges med skindsiden nedad på et langt stykke alufolie og kødet dækkes til med salt og sukker blandingen.

Hak det friske dild fint, og læg det oven på.

 

Den langsomme udgave:
Laksen pakkes nu ind i alufolien og lægges forsigtigt i en plastikpose, eller i et fad hvor væden kan løbe fra.

Laksen stilles i køleskabet i minimum 24 timer, hvorefter den kan skæres i tynde skiver og spises.

 

Lynudgaven:
Har man travlt en dag og vil lave lynudgaven af gravad laks, så skær den rå lakseside i tynde skiver og vend skiverne i salt og sukker blandingen.

Læg skiverne pænt på et fad og drys den friske dild over.

Dæk fadet til med film, og stil det på køl til blandingen er opløst, det tager ca. 2 timer.

Vælger du lynversionen, kommer laksen måske til at smage af mere, så hvorfor ikke bare hoppe ud i den med det samme?

 

Rævesauce

Senneppen røres med flormelis, til den er sød og god.

Hvor meget flormelis, der skal til, afhænger af, hvor stærk senneppen er, så prøv dig frem.

Sennepsdressingen røres lind med olie, til den har den rette konsistens.

Smag til med salt og peber og tilsæt dildspidser efter behov.

Nu er sennepsdressingen færdig og kan spises.

Men du kan også lave en mildere og mere cremet version ved at tilsætte et par skefulde cremefraiche.

Servér laksen med rævesauce og friskbagt brød.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 220 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her