Spis noget let i aften eller i ...
8 matjesfileter
3 løg
1 stort æble
2 syltede agurker
300 g mager yoghurt naturel
200 g cremefraiche 18%
1 spsk kvark
havsalt, peber
flydende sødemiddel
½ bundt dild
*
A. Skyl fileterne under koldt vand og dup dem tørre.
B. Pil løget og skær det i ringe.
Vask æblet, skær det i kvarte og fjern kernehuset.
Skær æblet og agurkerne i små skiver.
Rør yoghurt med cremefraiche og kvark, smag til med salt, peber og sødemiddel og vend dressingen i de øvrige ingredienser.
Pynt med dild.
Pr portion 1971/471 kJ/kcal. 35 g protein. 30 g fedt. 12 g kulhydrat. 2 g fibre
Tips: Smag på et lille stykke matjesfilet efter at have skyllet det med koldt vand. Hvis det stadig er for salt, lægger man fileterne 1 time i mineralvand, mælk eller kærnemælk inden servering. Det gør smagen mildere, men ikke fad.
Ordet 'matjes' stammer fra Holland, hvor det er den gamle betegnelse for en jomfru. Traditionelt er en matjessild altså en jomfruelig sild - dvs. den er ikke så stor men buttet og blød! Den hollandske matjes er saltmodnet og altså lys i kødet, mens en matjes i den skandinaviske tradition er en kryddersild og dermed rød.