Forretter
APPELSINLØG: 
2 stor løg 
lidt vand og smør 
4 dl friskpresset appelsinsaft 
½ appelsin, den revne skal 
salt og peber 
MARINERET OKSEMØRBRAD: 
700 g oksemørbrad, afpudset 
1 tsk salt 
½ spsk sukker 
1 tsk frisk basilikum 
1 bundt hakket persille 
friskkværnet peber 
2 spsk sennep 
½ dl cognac 
Appelsinløg: Skær løgene i skiver og sauter dem et øjeblik i lidt vand og smør. Dryp løgskiverne af og kog dem i appelsinsaften til de er helt møre og væden godt indkogt - ca. ½ time. Smag til med salt og peber og køl af. 
Blancher den fint revne appelsinskal i lidt vand og hæld det fra. Før serveringen hældes evt. overskydende væde fra løgene, og de blandes med appelsinskal. 
Marineret oksemørbrad: Mørbraden smøres med alle krydderierne, der er rørt i senneppen. Den lægges på et stykke alufolie, og cognac dryppes over. Mørbraden indpakkes og marinerer i to døgn i køleskabet. Vendes af og til. 
Mørbraden nedfryses og skæres i meget tynde skiver - bedst på maskine ~ mens den endnu er frossen. Serveres med appelsinløg. En tør rosévin passer godt til.