
 
Vi giver her en
opskrift på hjemmebagte tarteletter - er du i bekneb for tid, kan du sagtens
bruge nogle færdigkøbte. 
Arbejdstid: 45 min.
Hviletid: ca. 1 time. Bagetid: ca. 15 min. 4 personer 
 
# Ingredienser til Tarteletter med fisk i
tomat:
Tarteletter ca. 10
stk.: 
200 g hvedemel 
100 g koldt smør 
1 æg 
 
Fyld til 8 tarteletter:
500 g fast hvid
fisk, fx havtaske 
salt og peber 
4 dl tyk tomatsauce 
1 grøn chili 
frisk basilikum 
*
Sådan laves Tarteletter
med fisk i tomat:
Dej: Smuldr mel med
små stykker koldt smør, så det ligner revet ost. 
Saml dejen med
sammenpisket æg. 
Tilsæt evt. 1-3 spsk
koldt vand, hvis dejen virker for tør. 
Pak dejen i en
madplastikpose og læg den i køleskabet i ca. 1 time. 
 
Rul dejen tyndt ud
på et meldrysset bord. 
Udstik i cirkler på
størrelse med en kagetallerken, så den passer i en tartelet- eller muffinform.
Læg dejen i formene og prik bundene med en gaffel. 
Sæt dem i køleskab i
ca. 15 min. 
Sæt evt. en ekstra
form oven i dejen i formene, så den ikke hæver. 
Bag tarteletterne i
ca. 15 min. ved 200 °C. 
 
Fyld: Skær fisken i
2-3 cm lange strimler og krydr dem med salt og peber. 
Kog tomatsaucen med
finthakket chili. 
Varm fisken i saucen
i ca. 5 min., til den er gennemvarm. 
Fyld tomatsauce og
fisk i lune tarteletter. 
Drys med
basilikumblade og server straks. 
 
----------- ooo OÔO ooo -----------