4 personer 
750 g jomfruhummer 
750 g havtaskehaler 
6 fed hvidløg 
3 stk niora 
2 skiver hvidt brød 
3 røde tomater 
50 g pinjekerner 
1 dl tør hvidvin 
1 dl vand 
ca.1 dl olivenolie 
I en gryde svitses de flækkede jomfruhummere kort tid i olivenolie, hvorefter de tages op. I samme olie sauteres hakket hvidløg, tern af hvidt brød samt tomater i et par minutter. Herefter tilsættes niora og pinjekerner. Kom grønsagerne i en morter, og stød dem til en dejagtig masse. Massen steges nu igen i gryden, hvorefter der tilsættes hvidvin og vand. Havtasken befries for skind og hinder og lægges ned i lagen, hvor den koges forsigtigt under låg i ca. 8-10 minutter. I de sidste minutter koges jomfruhummerne med.
Serveres rygende varmt, med sprød flûtes.