½ kg æbler i tern 
100 g hakket løg 
1 stilk hakket blegselleri 
25 g smør 
1 spsk karry 
1 spsk hvedemel 
¾ l bouillon 
1 ½ dl piskefløde 
1 stilk fintsnittet blegselleri 
evt. 50 g hasselnøddekerner 
salt, peber, evt. sukker
 
Svits æbler, løg og den hakkede blegselleri i smør i en gryde (det må 
ikke brune). 
Tilsæt karry, lad det brænde godt af under omrøring, så aromaen 
kommer frem. 
Tilsæt hvedemel, lad det bage igennem og tilsæt bouillon. 
Lad suppen koge 10 min. 
Blend den, lad den koge op med piskefløde og tilsæt fintsnittet 
blegselleri. 
Lad det koge igennem et par min. og smag til med salt, peber og evt. 
sukker. 
Lige inden serveringen kan man tilsætte hasselnøddekerner, der har 
været ristet på panden, så skindet falder af.
  
Tips: Hvis man passer på vægten, kan der fint skæres ned i mængden af 
piskefløde eller man kan erstatte fløden med kokosmælk.