6 personer. Trykkoger: 15 min. - alm. gryde: 1-2 timer. 
# Ingredienser
50 g bacon, i tern 
4 løg, 200 g hakket 
1 fed hvidløg, knust 
1 peberfrugt, i tern 
500 g skært oksekød, i små tern 
2-3 spsk paprika, edelsüss (eller 1 spsk edelsüss og ½ tsk rosenpaprika) 
1 spsk koncentreret tomatpuré 
2 spsk salt 
½ tsk kommen 
½ tsk merian 
2 l vand, kogende 
3 kartofler, i små tern 
4 spsk hvedemel 
50 g smør/margarine 
* Tilberedning
Rist baconterninger og svits løg og peberfrugt i fedtet uden at det tager farve. 
Tilsæt kød, alle krydderier og kogende vand. 
Luk gryden og trykkog 10 minutter - afkøl hurtigt. 
Tilsæt kartoflerne og trykkog yderligere 5 minutter afkøl hurtigt eller langsomt. 
Jævn suppen med smørbolle rørt af de 4 spsk hvedemel og 50 g smør eller margarine.