
 
De små stykker frisk fisk er paneret med persillerasp og
bagt i ovnen. Sprøde gulerods- og kartoffelfritter og en frisk spinatdip er
tilbehør. 
4 personer. Arbejdstid: 40 min. Bagetid: 25 min.
 
#
Kartofler og gulerødder: 
500 g nye kartofler 
600 g nye gulerødder 
½ spsk olie 
salt og peber 
 
Krydderrasp: 
1 bundt persille 
50 g rasp 
 
Dip: 
100 g frisk spinat 
200 g hytteost 
evt. citronsaft 
1 fed hvidløg 
salt og peber 
 
Nuggets: 
600 g filet af torsk eller sej 
1 æggehvide 
2 spsk vand 
1 spsk dijonsennep 
1 spsk olie 
*
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. 
Skrub kartofler og gulerødder rene, og skær store kartofler
i halve eller kvarte. 
Læg dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olie,
salt og peber. 
Sæt dem i ovnen i 25 min. 
Rens persillen, og slyng den tør. 
Hak persillen i en foodprocessor, og tilsæt rasp. 
Kør, til det er godt hakket sammen, og hæld det i en dyb tallerken.
 
Tør foodprocessorskålen af med et stykke køkkenrulle. 
Rens spinaten, og slyng den tør. 
Hak den fint i foodprocessoren, og tilsæt hytteost. 
Kør til ensartet konsistens (tilsæt evt. 1 spsk vand), og
smag tilmed citronsaft, hvidløg, salt og peber. 
 
Skær fisken i mindre stykker, og drys dem med salt og peber.
Pisk æggehviden sammen med vand og sennep i en dyb
tallerken. 
Panér fiskestykkerne i æggehvide og krydderrasp, og læg dem
på en bageplade med bagepapir. 
Dryp med olie, og sæt dem i ovnen i de sidste 12 min. af
kartoflernes bagetid. 
 
Server fiskenuggets med ovnbagte kartofler og gulerødder og
grøn dip.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin