
 
Prøv at stege et par
sprøde fiskekrebinetter i stedet for fiskefrikadeller det er nemt og smager
skønt. 
Arbejdstid: 45 min. Stegetid:
10 min. 4-6 personer 
 
#
600 g filet af
kulmule, lyssej eller torsk (evt. blandet med 50% laks) 
salt og peber 
2-3 stængler
bladselleri 
75 g durumhvedemel 
1 æg 
150 g gourmet rasp
(storflaget) 
3 spsk olie 
50 g smør 
 
Remoulade: 
100 g mayonnaise 
½-1 dl cremefraiche
eller skyr
2-3 tsk dijonsennep 
1 rødløg 
100 g syltede
agurker 
2 spsk kapers 
en håndfuld persille
lidt kørvel 
salt og peber 
 
Tilbehør: rugbrød 
*
 
REMOULADE: Rør
mayonnaise med cremefraiche eller skyr og sennep. 
Hak de øvrige
ingredienser fint, og rør dem i. 
Smag til med salt og
peber, og sæt remouladen i køleskabet. 
 
HAK fisken groft med
en stor kniv eller i en foodprocessor med pulse-knappen. 
Bland
"farsen" med 1 tsk groft salt og lidt friskkværnet peber. 
 
RENS
bladselleristænglerne, og hak dem fint evt. i en foodprocessor. 
Rør dem i
fiskefarsen, og form farsen til 6-8 små bøffer. 
Vend dem i durummel
og dyp i sammenpisket æg, og vend i rasp. 
Varm en pande med
olie og smør og læg krebinetterne på panden, når smørret bruser af. 
Skru ned til
middelvarme, og steg dem i 4-5 min. på hver side. 
 
SERVER krebinetterne
med remoulade og rugbrød. 
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin