
 
Gedden er en af Danmarks største ferskvandsfisk, og dens kød
er perfekt til fars. Klassisk ret med et twist - super lækker - prøv selv
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 25
min. Kogetid: 15 min.
 
#
Boller: 
300 g filet af gedde (alternativt sandart, laks eller
blandet) 
½ tsk groft salt 
2 æggehvider 
1 dl piskefløde 
friskkværnet peber 
revet muskatnød 
5 dl fiskebouillon 
 
Sauce: 
1-2 skalotteløg 
15 g smør 
1 spsk hvidvinseddike 
1 dl fløde 9% 
1 tsk majsstivelse 
1 bundt purløg 
salt og peber 
 
Tilbehør: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød 
*
 
Hak fiskekødet, og rør det med salt. 
Pisk æggehviderne til blødt skum, og vend dem i farsen. 
Pisk fløden til blødt skum, og vend den i farsen. 
Smag til med revet muskatnød, salt og peber. 
 
Form farsen til boller, og pocher dem i simrende fiskebouillon
i ca. 8 min. 
 
Pil skalotteløgene, og hak dem fint. 
Sauter dem bløde i en gryde med smør. 
Tilsæt hvidvinseddike, og kog det næsten ind. 
Tilsæt 2 dl siet bouillon fra bollerne. 
Giv det et opkog, og jævn med fløde rørt med majsstivelse. 
Smag til med salt og peber, og tilsæt fintsnittet purløg. 
Anret saucen i varme, dybe tallerkner med de afdryppede
fiskeboller, og giv kogte kartofler, ris eller brød til.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin