
 
Kalvelever er billig
mad, selvom denne ret med champignon og rødløg, smager luksuriøst. Steg ikke
leveren for længe, så den bliver tør og kedelig kalvelever smager bedst
rosastegt. 
 
Arbejdstid: 20 min.
Stege/kogetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen. 
 
400 g kalvelever 
250 g markchampignon
1-2 rødløg 
2 spsk hvedemel 
25 g smør 
2 spsk balsamico 
2 dl bouillon 
1 fed hvidløg 
evt. majsstivelse 
hakket persille 
salt og peber 
Tilbehør: kartoffelmos, kogte
kartofler, ris eller pasta 
*
 
Træk/skær hinderne
af leveren og skær den i strimler. 
Rens champignonerne
og skær dem i skiver. 
Pil rødløgene, halve
r dem og skær dem i tynde skiver. 
 
Krydr leverstrimlerne
med salt og peber og vend dem i mel. 
Brun dem hurtigt på
en varm pande med smør og tag dem af panden. 
Steg nu champignon
og rødløg ca. 5 min. 
 
Tilsæt balsamico,
bouillon og knust hvidløg og kog det igennem. 
Jævn evt. med
majsstivelse udrørt i lidt koldt vand. 
 
Læg leveren tilbage
i saucen og lad den blive gennemvarm. 
Drys med hakket
persille og server med kartoffelmos, kogte kartofler, ris eller pasta. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin