
 
Giv de nye kartofler hovedrollen til aftensmaden de kan
sagtens bære det. Fx i denne nemme panderet med pølser og kapers. 
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
 
#
250 g pølser, velegnet til stegning
½ spsk olie 
500 g kogte nye kartofler 
1-2 spsk saltede kapers 
1 økologisk citron 
1 bundt forårsløg
1 dl hvidvin 
salt og peber 
 
Tilbehør: grøn salat og groft brød 
*
 
SKÆR pølserne i mindre stykker og steg dem på en middelvarm
pande med olie 3-4 min. 
Skær kartoflerne i halve, læg dem ved pølserne og steg det
hele under omrøring i ca. 10 min.
 
SKYL og tør kapersene og hak dem groft med en kniv. 
Vask citronen og riv skallen fint. 
Rens forårsløgene og snit dem fint. 
 
VEND kapersene i retten og tilsæt vin. Kog det igennem og
smag til med salt og peber. 
Drys med citronskal og forårsløg og server med brød og en
grøn salat til. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin