
 
En rigtig dansk klassiker, som stadig serveres på mange
danske kroer. Du kan dog sagtens nyde den derhjemme, for tilberedningen er
ganske enkel. 
Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 7 min. 2 personer. Er du alene
så halver portionen.
 
#
300-350 g magert friskhakket oksekød gerne til tatar 
salt og peber 
2 skiver groft lyst brød uden skorpe 
25 g smør 
 
Tilbehør: 
1 lille rødløg eller 1-2 forårsløg 
50 g syltede rødbeder 
50 g syltet agurk 
6 kæmpekapers og/eller 1 spsk saltede kapers 
1 stykke hel peberrod 
2 æggeblommer 
4 hjertesalatblade 
evt. 2 spsk pickles eller piccalilly 
*
 
Pil rødløget og skær et par tynde skiver. Hak resten fint. 
Hak rødbeder og syltet agurk. 
Skyl saltet af kapersne og tør dem i køkkenrulle. 
Skær skrællen af peberroden og høvl eller riv den fint. 
Ælt kødet sammen med salt og peber og form det til 2 flade
bøffer på brødskiverne. 
Steg dem med kødsiden nedad på en pande med smør i 3-4 min. 
Vend dem og steg dem i 2-3 min., til brødet er gyldent. 
Anret pariserbøfferne på tallerkner og læg løgringe og
æggeblommer ovenpå. 
Anret tilbehøret omkring, pynt med salatblade og server
straks.
 
TIPS: Du kan også servere bøfferne med spejlæg i stedet for
med rå æggeblomme.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin