
 
Steg
frikadellefarsen til en stor frikadelle det er hurtigt og nemt og smager ligeså
godt, måske endda bedre - prøv selv. 
Arbejdstid: 20 min.
Stegetid: 20 min. Frikadellen er fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen. 
 
#
250 g hakket
svinekød 
½ løg 
1 fed hvidløg 
rosmarin eller
oregano 
2 spsk hvedemel 
1 æg 
1 dl mælk 
salt og peber 
½ spsk olie eller
smør (til panden) 
 
Salat: 
2 appelsiner 
1 fennikel 
1 spsk olie
½ spsk (hvid)
balsamico 
persille 
 
Tilbehør: brød eller
kartofler 
*
 
Rør kødet med ½ tsk
salt. 
Hak løg, hvidløg og
krydderurter fint og rør dem i farsen sammen med de øvrige ingredienser. 
Steg farsen som en
stor frikadelle på en lille varm pande med olie/smør. 
Den skal have ca. 10
min på hver side. 
 
Skræl appelsinerne,
skær dem i skiver og drys dem med lidt salt. 
Halver fennikelknolden,
skær stokken ud og skær den i meget tynde skiver. 
Vend dem sammen med
appelsin og olie. 
Kværn sort peber
over, dryp med balsamico og drys med persille. 
 
Server
pandefrikadellen i trekantstykker med salaten og brød eller kartofler.