
 
Inviter gæster til et festligt måltid, der ikke er alt for
dyrt: kold grønærtesuppe som forret. Også velegnet som en let hovedret til 2
personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. 
 
# Suppe: 
500 g frosne fine grønne ærter 
3-8 blade frisk mynte 
2 dl tør hvidvin 
4 dl kold grønsagsbouillon
2 tsk frisk citronsaft 
salt og friskkværnet hvid peber 
1½ dl piskefløde 
250 g pillede rejer 
Pynt: mynte blade 
Tilbehør: brød 
*
BLEND de frosne ærter med mynte og hvidvin, og tilsæt grønsagsbouillon
til passende suppe-konsistens. 
Smag til med citronsaft, salt og peber. 
 
PISK fløden til blødt skum. 
 
ANRET suppen med flødeskum og rejer, og pynt med mynte. 
Server med brød. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin