6 personer
750 g oksekød i tern
1 løg, stort
2 gulerødder
olie
hvedemel
250 g champignon
5 dl bourgogne, rød
salt, peber, citronsaft
100 g magert stribet flæsk
1 porre
1 hvidløgsfed
smør
20 skalotteløg
3 dl bouillon
1 krydderbuket
sukker, persille
*
Flæsket skæres i tern og ristes lysebrunt i smør/olie.
Tag dem op og læg dem i ovnfast fad.
Drys lidt hvedemel over kødterningerne og brun dem i fedtstoffet og læg dem i fadet.
Drys med salt & peber.
Snit løg, porrer, gulerødder og hvidløg i tern og brun det i gryden.
Fordel grønsagerne over kødet, drys med salt og læg krydderbukketten ved.
Hæld vin ved samt lidt bouillon ved, til kødet er dækket og læg låg på. Sættes i ovnen ved 160ºC i 1 time.
Skum skyen i gryden for fedt og jævn den en anelse med meljævning.
Brun skalotteløgene i 1 tsk smør og 1 tsk sukker. hæld ¾ dl rødvin ved, og damp dem møre.
Halver champignonerne og damp dem 2 til 3 min. i smør sammen med saften af 1 citron.
Når kødet er mørt fjernes krydderbukketten, løg og champignon kommes i, og saucen smages til.
Drys med hakket persille og server gryderetten med råstegte kartofler eller flûtes.