Denne nemme opskrift på mexicanske wraps fra Madkursus.dk er
perfekt til at tage børnene med i køkkenet og alle må bære mexicanske sombrero
når der spises. :-)
#
2 kogte majskolber (fra dagen før)
4 stegte koteletter (fra dagen før)
1 bdt koriander
2 håndfulde strimlet salat
8 tortillas (færdigkøbte eller hjemmelavede)
mexicanske sombrero til alle
Guacamole:
2 avocado
2 tomater
1 rød chili
1 lime,
saften heraf
havsalt og friskkværnet peber
*
Skær svinekoteletterne ud i fine skiver - gerne på den lange
led
Guacamole:
Halver avocadoerne, og skær frugtkødet i mindre stykker.
Kom det i en skål, og mas det lidt ud med en gaffel.
Halver tomaten og skrab indmaden ud (dvs. kerner og saft).
Skær tomatkødet i tern.
Skær chilien i skiver - fjern kerner, hvis du vil have det
mindre stærkt.
Kom det i skålen med avocado og tomater.
Tilsæt limesaft.
Vend rundt og smag til med salt og peber.
Wraps:
Skrab kernerne af majsen med en kniv og kom dem i en skål.
Lun tortillaerne og kom en tortilla på en tallerken.
Kom skiver af kotelet på, herefter guacamole og majskerner.
Kom plukket koriander, evt. lidt strimlet salat over og drys
med ekstra havsalt.
Rul sammen og gentag indtil alle tortillaerne er brugt.
Tips: Vil du have en 'low-carb'-version kan du i stedet for
tortillaer bruge blade af spidskål, der har fået en hurtig tur i kogende vand,
så de bliver bløde at arbejde med.