200 g pasta - fx skruer, sløjfer eller spaghetti
1 orange eller gul peberfrugt (ca. 200 g)
15 g smør
1 løg i tern (ca. 75 g)
1 ½ dl grønsags- eller hønsebouillon
100 g Cheasy Friskost med løg og urter 9%
½ tsk groft salt
peber
100 g rensede rucola salatblade
Pynt: 100 g cherrytomater i halve
Kog pastaen efter anvisning på emballagen og afdryp den i en sigte - gem lidt pastavand.
Rens peberfrugten, skær den i tern og svits dem i ca. 1 min. i smørret.
Tag dem op og hold dem varme.
Svits løget i ca. ½ min. tilsæt bouillon og lad det koge i 2-3 min. - tilsæt evt. lidt vand hvis det hele fordamper.
Rør ost, salt og peber i og varm det godt igennem.
Vend pasta, peberfrugt og rucola i og smag til.
Pynt med cherrytomater, drys med friskkværnet peber og server straks.
Tips: Saucen kan tilsættes 100-200 g kogt røget skinke i strimler.
Ikke fryseegnet