Stegetid i trykkoger: 20 min. 
# Ingredienser
1 stor udbenet lammebov 
salt, peber 
40 g smør 
½ dl halvtør hvidvin 
½ dl bouillon (evt. fra dåse) 
1 laurbærblad 
2 røde peberfrugter skåret i store terninger 
2 knuste hvidløgsfed 
* Tilberedning
Få din slagter til at udbene og snøre lammeboven, så kan du skære pænere skiver af den. 
Gnid boven med salt og peber og brun den i fedtstoffet i trykgryden. 
Kom de øvrige ingredienser i og luk gryden. 
Bring den på tryk og lad lammeboven stege i 20 min. 
Tag hurtigt trykket af gryden og jævn evt. retten. 
Løse ris eller groft landbrød serveres til.