Logo

Helstegt vildsvin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Helstegt vildsvin
Et vildsvin er ikke bare noget man stamper op af jorden. De lever ikke længere frit i Danmark, men kan bestilles hos en vildthandler. Har du jagttegn kan du måske også være så heldig, at få adgang til nogle af de indhegnede områder hvor vildsvinene går. Ellers er det oplagt at drage til Polen på en af de arrangerede vildsvinejagter.
Det er ikke alle mennesker, der har mod på at kaste sig ud i helstegningens kunst.

# Ingredienser

1 vildsvin
1 l sesamolie
1 flaske hvidvin
2 poser/glas mørk bønnepasta/sauce (kan fås i et asiatisk supermarked)
1 bundt finthakket citrongræs
10-15 fed hakkede hvidløg
8-10 hakkede skalotteløg
groft salt
rørsukker

* Tilberedning

Alle ingredienserne til marinaden røres sammen, hvorefter det blendes til en ensartet masse.
Vildsvinet pelses og lægges i marinaden natten over, næste morgen tændes der op i bålet.
Stil 3-5 flasker sort Erdinger og et par flasker saltvand parat, til at hælde over svinet mens det steger.
Sørg for at du har omkring 1 rummeter brænde liggende i nærheden af bålet, så du kan holde gang i ilden og gløderne. 

Det er meget vigtigt, at få vildsvinet bundet godt fast på stegestativet.
Brug en kraftig ståltråd, og en tang til at stramme den med.
Hvis din ståltråd er galvaniseret skal den på bålet i 5-10 minutter først, indtil den bliver grønlig.
Bagefter tørres den af med en klud eller et par havehandsker.
På den måde undgår du at få nikkel ud i kødet.

Når du helsteger et dyr skal afstanden mellem dyret og gløderne/ilden være, så du lige akkurat kan holde hånden under dyret, uden at brænde dig.
Dyret skal vendes jævnligt, ca 2-3 gange i timen.
Men det er vigtigt at ryggen, altså der hvor kødet sidder får langt mere tid end den anden side af dyret.
Tag jævnligt temperaturen på dyret, helst i den tykke del af de bagerste ben.
Lad det komme op på 70 °C, og så er den klar til at blive spist.
Det tager ca 7-8 timer at nå den temperatur.

Hvis du overholder disse regler kan det faktisk næsten ikke gå galt, så bare se at komme i gang, og nyd naturen.

Helstegt vildsvin



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 8.851 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her