
Perlehøne med jordskokkeflan, glaserede jordskokker og æbletortellini samt pommeau sky
# Ingredienser
2 perlehøns
200 g jordskokker 
2 dl piskefløde
2 dl Pommeau (Aperitif på æblemost og Calvados) 
1 dl hvidvin
3 lange, franske skalotteløg
3 æg 
50 g hvedemel
50 g durummel 
2 Cox orange æbler
timian
olivenolie
lidt foie gras fedt
smør, salt, peber, citronsaft
* Tilberedning
Perlehøns: Udskær perlehønsene, så brystkødet stadig sidder på ben. 
Gem rygben og vinge til sky.
Grill brysterne let på skindsiden på en grillpande og 
steg dem færdige i ovnen ved 180 ºC i ca. 15 minutter (rosa).
 
Pommeau sky: Hak rygben og vinger i mindre stykker og brun det godt i en gryde i lidt olie. 
Hæld fedtet fra.
Sauter 1 hakket skalotteløg og æbleskræl + skrog, til løget er klart. 
(Æblekødet skal bruges til fyld i tortellini.) 
Deglaser med Pommeau og hvidvin og reducer til det halve. 
Dæk med vand og lad det hele småsimre 1 time.
Passer gennem en fintmasket si og reducer yderligere til god konsistens og smag. 
smag til med lidt extra Pommeau og tilsæt lidt koldt smør før servering.
 
Æbletortellini: Ælt en dej sammen af de to slags hvedemel, 1 æg, fint salt og 1 spsk  olivenolie. 
Lad hvile 1 time.
Hak 1 skalotteløg fint og sauter det i foie gras fedt. 
Tilsæt æblekød skåret i små tern og timian. 
Kog ind til kompotkonsistens og smag til med salt, peber og citronsaft.
 
Rul dejen tyndt ud, skær firkanter, læg lidt æblefyld på, fold dejen over i trekantfacon og "drej" tortellini'erne sammen. 
Kan naturligvis også formes som små, firkantede ravioli.
Kog tortellini'erne "al dente" i saltet vand i 3 minutter lige inden servering.
 
Glaserede jordskokker: Skræl jordskokkerne og gem lidt rester, ca. 75 g, til flan.
Blancher jordskokkerne sprøde i lidt af Pommeau skyen.
 
Jordskokkeflan: Damp jordskokkeresterne møre i smør med 1 hakket skalotteløg. 
Tilsæt piskefløde og kog tyk. 
Smag til og blend med æg (1 æg pr. 1 ½ dl jordskokkecréme).
Bag flan'en i 4 smurte forme (fx. i ramequin'er) i vandbad ved 180 ºC, til de har sat sig, og vend dem ud ved servering.