# Ingredienser
4 berberiandelår
salt og sort peber
2 porrer
2 gulerødder
1 fed hvidløg
1 spsk frisk timian, hakket
1 lille dåse tomatpuré
½ flaske rød Bourgogne.
* Tilberedning
Krydr andelårene med salt og peber og brun dem med
skindsiden nedad i en stor gryde.
Skær imens porrerne i skiver og skær gulerødder i tern.
Hak hvidløg fint.
Tag lårene op og læg til side.
Kom den grønne del af porrerne og gulerødderne i gryden og
steg et par minutter.
Tilsæt hvidløg og timian og vend det rundt.
Tilsæt så tomatpuré og steg et par minutter.
Hæld vin ved, sænk temperaturen og lad lårene simre med i 1½-2
timer, til de er møre.
Vend dem et par gange undervejs.
Tilsæt den hvide del af porrerne de sidste 10 min.
Server fx med kogte kartofler.
Energi pr. person: 3838KJ/917Kcal. Næring pr. 100g: Protein:
6g. Kulhydrat: 3,4g. Fedt: 18,6g.
Brug madABCs Madplan til at gøre aftensmaden både bedre og nemmere med masser
af nye kreative og velsmagende retter. Prøv også Tøm køleskab, Mad til 1, Mad 30 min, Sæson og Grill +