Logo

Barbecuemarineret kalkunbryst med farserede courgetter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spændende ret hvor et barbecuemarinet kalkunbryst serveres med farserede courgetter, også kendt som squash, og kantareller. Servers for eksempel med persillekartofler.

 

1 stk Barbecue marineret kalkunbryst i koge-/stegepose ca. 2.000 g
6 courgetter ca. 1500 g
600g kantareller
1 ½ spsk rapsolie
3 spsk hvedemel
3 dl lys bouillon
1 ½ dl fløde 13
revet citronskal og saft efter smag
salt, peber
6 spsk revet parmesanost
 
Kalkunbrystet optøs i posen ved køleskabstemperatur.
Det optøede kalkunbryst kan tilberedes i ovn eller koges i vand.
 

Ved tilberedning i ovn:
Enkelte små huller prikkes i stegeposen.
Brystet placeres i et ovnfast fad og sættes i ovnen ved 170°C og steger i
ca. 90 min.
 

Ved tilberedning i vand:
Kalkunbrystet koges i posen i ca. 110 min.
Ved at tilberede produktet i koge-/stegeposen bevares kalkunbrystets
saftighed og marinadens smag.
 

Tilbehør:
Courgetterne flækkes og kernerne graves ud med en ske.
Kog dem i letsaltet vand i 2 minutter.
Derefter deles courgetterne i 24 lige store stykker og lægges i et ovnfast fad på den buede side.
Børst svampene rene og lad dem dryppe tørre i en sigte.
Del svampene, hvis de er store og svits dem i olien.
Drys melet over og spæd med bouillon og fløde.
Tilsæt ost og smag til med citron, salt og peber.
Kom kantarelstuvningen i courgetterne og gratiner i ovnen ved 225°C i ca. 10 minutter.
Hertil kan serveres persillekartofler.
 
Tips: Brug evt. den overskydende saft/marinade fra stegeposen som en let og fedtfattig skysauce.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.325 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her