![Fiskefilet i luftig vinsauce](/images/show_images/2016/4/clip_1460999064959.png)
Fine fiskefileter, sunde grønsager og en luftig sauce får
tænderne til at løbe i vand.
• Fisk er rig på protein og jod, og er desuden mager mad. Gæstemad.
Forberedelse 40 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner
# Råvarer til Fiskefilet i luftig vinsauce:
600 g fiskefilet (torsk eller fladfisk)
2 spsk friskpresset citronsaft
salt, hvid peber
½ porre
1 lille squash
2 gulerødder
2 skalotteløg
2 spsk smør eller margarine
1 dl frosne grønne ærter
1 dl tør hvidvin
3 dl fiskebouillon eller hummerfond (fortyndet)
1½ dl fløde 13%
1 æggeblomme
frisk kørvel eller persille
* Fremgangsmåde:
1 Sæt ovnen på 200 °C.
Rens porre og squash, skræl gulerødderne.
Skær alt i fine strimler. Hak skalotteløgene fint.
2 Smelt det meste af smørret på en pande.
Damp skalotteløgene i fedtstoffet et par min.
Kom derefter de strimlede grønsager på og lad dem stege med
et par min.
3 Smør et ovnfast fad med resten af smørret.
Læg grønsager og ærter i bunden.
Dup fileterne tørre, pres citronsaften over, drys med salt
og peber og læg fisken på grønsagerne.
Tilbered under folie midt i ovnen ca. 15 min.
4 Bland vin, bouillon og 1 dl af fløden i en gryde og bring
det i kog.
Pisk resten af fløden luftig med æggeblommen.
Pisk det i saucen.
Lad saucen blive varm, men den må absolut ikke koge.
5 Tag fadet ud af ovnen og hæld saucen over.
Garner med kørvel eller persille.
Server straks.
Tips & råd
![Fiskefilet i luftig vinsauce](/images/show_images/2016/4/clip_1460999064963.png)
De fleste rundfisk, som fx sej eller torsk kan bruges til
retten.
Fladfisk som rødspætte. sø- eller rødtunge er lidt mere
luxus,
Stegetiden kan variere.
![Fiskefilet i luftig vinsauce](/images/show_images/2016/4/clip_1460999064966.png)
Når man jævner en sauce med æggeblomme, må den absolut ikke
koge, efter at æggeblommen er kommet i. Så skiller den og bliver grynet.
PR. PORTION: Kalorier 295 = Kilojoule 1237
Kulhydrat 11 g Protein 30 g Fedt 14 g (43%) Fibre 3 g