
 
Lav denne krydrede og fyldige fisk i en syrlig tomatsauce.
Det bliver en ret, som hele familien vil synes om. Og så er det billig mad. •
Tomater indehold- er meget C-vitamin. 
• Makrel er en ret fed fisk som er rig på sunde fedtsyrer og
A-vitamin. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner.
 
# Råvarer til Makrel i tomatsauce 
4 makrelfileter a ca. 200 g 
1 spsk friskpresset citronsaft 
salt og hvid peber 
12 tomater 
2 bundter forårsløg 
2 fed hvidløg 
1 bundt persille 
1 spsk olie 
sukker 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Spul makrelfileterne i koldt vand og tør dem. 
Dryp citron over fileterne og krydr dem med salt og peber. 
 
2 Skold tomaterne, spul dem i koldt vand og flå dem. 
Fjern stilkfæstet og skær tomaterne i tern. 
 
3 Skyl forårsløgene og skiv dem tyndt. 
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint, 
Skyl persillen, tag bladene af kvistene og hak dem fint. 
 
4 Opvarm olien i en sauterpande. 
Svits forårsløg og hvidløg til det er mørt. 
Tilsæt tomater og persille, men gem 1 spsk persille til
garnering. 
Smag til med salt, peber og et nip sukker. 
Bring det i kog, læg makrelfileterne ovenpå og dæk dem med
lidt af tomatsaucen. 
 
5 Dæk med låg og lad det simre i 15 min. ved jævn varme. 
Drys med persille og server. Giv kogte kartofler til. 
 
Tips & råd
 

Du kan også udmærket tilberede makrelfileterne i ovnen. Lav
tomatsaucen og dæk bunden af et ovnfast fad med sauce. Læg makrelfileterne på
og hæld resten af saucen over. Dæk med folie og steg i ovnen 15-20 min. ved 200
°C. 
Makrellen lever i alle verdens have. Den vi finder herhjemme
er i reglen fanget i Nordsøen. Den har sæson fra maj til september, men
høstmakrellen anses for at være den bedste. Den købes enten fersk eller røget
og findes i talrige former for konserves. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 511 = kJ 2146 
Kulhydrat 11 g Protein 38 g Fedt 35 g (62%) Fibre 3 g