
500 g fiskefileter – næsten alt kan bruges 
salt og peber 
1 bdt klippet dild 
4 tomater 
1 spsk koncentreret tomatpuré 
3 spsk hvidvin 
5 æg 
1 dl mælk 
Tilbehør: brød, salat 
*
Del fiskefileterne i mindre stykker og læg dem i et enkelt lag i smurt, ildfast fad. 
Drys med salt, peber og klippet dild og dæk med tynde tomatskiver. 
Rør tomatpureen op med 3 spsk hvidvin eller vand og dryp den over. 
Dæk fadet med låg eller alufolie og stil det ind i en 225°C varm ovn i 10-12 minutter. 
Pisk æggene godt med mælken og lidt salt og peber. 
Hæld det over fisken og stil fadet tilbage i ovnen - uden låg - i ca. 10 minutter. 
Server brød og salat til.