2-2 ½ kg  svinekam 
6-8 laurbærblade  
1-1 ½ spsk  groft salt 
 lidt peber 
½ tsk  allehånde 
Sæt en kedel vand over til kogning, tænd ovnen på 230 ºC. 
Rids stegen helt ned til kødet med ½ cm brede svær. 
Læg stegen med sværen nedad i en bradepande, og hæld det kogende vand ved. 
Ind i ovnen i 20 min. 
Stegning: 
Vandet hældes fra i en skål til saucen. 
Sværen indgnides med salt, ned mellem sværene. 
Kødsiden indgnides med salt, peber og allehånde. 
Stegen sættes tilbage i bradepanden, og laurbærbladene sættes ned 
mellem sværene. 
Ind i ovnen i 30 min stadig ved 230 ºC. 
Hviletid: 
Stegen tages ud, og stilles utildækket på bordet i 15 min. 
Ovnen sættes ned til 160 ºC. 
Stegning: 
Ind i ovnen i 30 min. Herefter skal centertemperaturen vise 60 ºC. 
Hvis lavere - ind i ovnen igen. 
Brug herefter fem minutter på sværen, d.v.s. der skal måske bruges grill.  
Hviletid: 
Ud af ovnen, fedtet hældes fra, folie rundt om stegen i bradepanden, 
ej om sværen. Hviletid 20 minutter. 
Udskæring: 
Skær sværen fra, er den ikke helt færdig er det nu den skal under 
grillen igen. Skær stegen i passende skiver.