20 store kinarejer 
 
Beignetdej: 
125 g hvedemel (2 dl) 
1 knsp salt 
1 dl vand 
¾ dl øl 
2 spsk olie eller smeltet smør 
1 æggehvide 
 
Til friturestegning: 
olie palmin eller anden friturefedt 
 
Dressing: 
2 dl cremefraiche 
tomatpuré 
chilisauce 
1 knsp cayennepeber 
 
Endvidere: citron 
 
Begynd med beignetdejen. 
Bland hvedemel og salt og rør vand og øl i til en klumpfri jævning. 
Tilsæt fedtstof. Lad dejen hvile 30 minutter. 
Pisk æggehviden stiv og fold den i. 
Befri rejerne for skallen og tør dem. 
Varm fedstoffet - når en franskbrødsterning bliver gylden på 1 
minut, er frituren klar. 
Dryp rejerne i beignetdejen og kom dem - nogle stykker ad gangen - i det varme fedtstof. 
Lad rejerne koge i fedtstoffet, til de er gyldne og sprøde. 
Læg dem kort på fedtsugende papir og servér dem varme med citronsnitter og en dressing af cremefraiche, der er smagt til med tomatpuré, chilisauce og en anelse cayennepeber.