Logo

Hakkebøf og ovnfritter med nem bearnaise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hakkebøf og ovnfritter med nem bearnaise

 

Gode hakkebøffer serveret med luksus-tilbehør perfekt til en fredag aften.

Arbejdstid: 40 min. Ikke fryseegnet. 4 personer.

 

Ovnfritter:

1¼ kg skrubbede kartofler

2 spsk olie

salt

 

Bøffer:

500 g hakket oksekød

1-2 spsk smør eller olie

friskkværnet peber

 

Bønnesalat:

400 g grønne bønner

1 krølsalat

1 lille rødløg

2 spsk olie

1½ spsk frisk citronsaft eller vineddike

 

Bearnaisecreme:

4 æggeblommer

4 spsk cremefraiche 38%

75 g koldt smør i små tern

1 håndfuld friske estragonblade

2-3 tsk frisk citronsaft eller vineddike

*

 

Tænd ovnen på 200 °C.

Skær kartoflerne i kvarte.

Læg dem i en plasticpose sammen med olien og ryst kartoflerne godt i posen, så olien fordeler sig jævnt på dem.

Bred kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen i 20-25 min., til de er gyldenbrune og sprøde.

Drys med salt.

 

Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 4 min., til de er møre med lidt bid i.

Lad dem køle af.

Hak løget fint og bland det i bunden af en salatskål med olie og citronsaft eller vineddike, salt og peber.

Skyl og tør salaten og bryd den i store stykker.

Vend salat og bønner med dressingen.

 

Form oksekødet til 4 hakkebøffer.

Varm olie eller smør på en pande og brun bøfferne på begge sider.

Skru ned til middelsvag varme og steg dem endnu 2 min. på hver side.

Krydr med salt og peber.

 

Pisk æggeblommer og cremefraiche sammen i en lille gryde.

Pisk cremen skummende over middelhøjt blus.

Pisk intenst hele tiden og fjern gryden fra blusset, så snart saucen er skummende og tyk og giver en dejlig hul lyd.

Smelt smørret i cremen og pisk, til det er optaget i cremen.

Hak estragonen, kom den i saucen og smag til med salt, peber og lidt citronsaft eller vineddike til at give friskhed og syre.

 

Server hakkebøfferne med sauce, ovnfritter og salat.

 

 

HUSK at saucen ikke må blive varmere end ca 70 °C - så vil æggeblommerne koagulere og saucen skille.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.280 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her