Logo

Kalkunschnitzel og baba med rom

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kalkunschnitzel og baba med rom


Baba med rom er en kage af sød gærdej, som skal trække med en lage af rom. Det er en rig, velsmagende og fyldig dessert, så derfor har vi valgt en let hovedret med fjerkræ og grønsager.

 

Kalkunschnitzel med grøntsager:

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: 20 min.

#

4 kalkunschnitzler (store skiver kalkunbryst)

2 spsk hvedemel

salt og friskkværnet peber

1 kg nye grønsager (fx gulerødder, majroer og forårsløg)

15 g smør

½ spsk + ½ spsk olie

1 potte citronmelisse

Tilbehør:

pillekartofler

evt. citron

*

Vend schnitzlerne i hvedemel krydret med salt og peber.

Rens grønsagerne, og skær dem i mindre stykker.

Steg kødet på en pande med smør og olie ved middelgod varme i 6-7 min. på hver side, til det er gennemstegt.

Kog grønsagerne i letsaltet vand med olie, til de er møre, men sprøde - ca. 5 min.

Lad dem dryppe af i et dørslag, og drys med citronmelisse.

Server schnitzlerne med grønsager, kartofler og citron.

 

Kalkunschnitzel og baba med rom

Baba med rom og frisk frugt

8-10 personer. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid: ca. 45 min. Hviletid: mindst 6 timer.

#

Dej:

25 g gær

1 dl mælk

2 æg

50 g sukker

225 g hvedemel

50 g blødt smør

2 spsk korender

1 spsk sultana rosiner

 

Romlage:

2 dl vand

300 g mørkt rørsukker (eller 150 g sukker + 150 g farin)

3 dl brun rom

 

Tilbehør: frisk frugt (fx ananas, vindruer og banan)

*

Smuldr gæren ud i lunken mælk.

Tilsæt sammenpiskede æg, korender, rosiner og sukker, og rør gradvist melet i, til dejen er ensartet og lind.

Lad den hæve i 1 time.

Rør smørklatter i dejen, og hæld den i en smurt randform (¾ liter).

Lad den efterhæve i 30 min.

Bag kagen ved 175 °C i ca. 45 min.

Kog vand og sukker, til det er opløst.

Lad det køle af, og bland med rom.

Prik baba'en i formen med en kød nål eller en strikkepind, og dryp romlagen over.

Lad kagen trække i mindst 6 timer - og gerne til næste dag.

Vend baba'en ud på et fad, og anret med frisk frugt skåret i små stykker.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 370 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kalkunschnitzel med limeDenne farvestrålende og lækre ret er fantastisk hurtig at lave. Den perfekte...
• Kalkunschnitzler med spinat-risottoEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• Kalkunkrebinet med rødbedesalat og stegte kartofler fra madABC.dkVi har brugt kalkunkød i disse dejlige krebinetter, men de kan selvfølgelig også...
• Æble- og kanelisEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
Afstemning
Hvad spiser ud til morgenmad?





Afstemning
Hvad spiser du til frokost?




Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?



Fortæl dine venner om os