Logo

Kikærtegryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
300 g udblødte og kikærter
1 spsk olivenolie
1–2 tsk sorte sennepsfrø
3 løg, hakkede
2 kartofler, i små terninger
1 æble, i små terninger
1 vegetabilsk bouillonterning
300 g tomater, hakkede (= 1 dåse)
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk gurkemeje
1 tsk garam masala
1 tsk ingefær, finthakket
1 tsk kommen
½ tsk chilipulver
4 spsk kokosmælk
1 ½ spsk peanutbutter
1 spsk tamari (sojasauce)
1 tsk salt
1–2 spsk hakket, frisk koriander

150 g tørrede kikærter sættes i blød i rigeligt vand natten over. Iblødsætningsvandet kasseres (indeholder giftstoffer), og kikærterne koges i et nyt hold frisk vand.
Dette kan tage lang tid – helt op til et par timer, hvis de skal være helt gennemmøre.
Og det skal de være i denne opskrift.
Et trick er at tilsætte en smule (½ tsk) almindeligt bagepulver under kogningen, men pas på: for meget bagepulver og du står tilbage med helt sønderdelte kikærter.
Et alternativ til alt dette er at købe de kogte kikærter færdige på dåse. De 300 g udblødte kikærter svarer ca. til en dåse, som kan købes i de fleste etniske grønthandlere.
Opvarm olien (gerne olivenolie eller anden olie med smag) i en gryde. Tilsæt sennepsfrø (gule sennepsfrø kan også bruges).
Tilsæt hakket løg og hvidløg, svits det lidt, indtil løgene tager farve og tilsæt derefter resten af ingredienserne – inklusive de kogte kikærter – frem til og med chilipulveret.
Vent altså lidt med kokosmælk, peanutbutter, tamari, salt og koriander. Tilsæt også et par kopper vand (evt. kogevand fra kikærterne, hvis du ikke har brugt bagepulvertricket), så det ikke bliver for tørt.
Rør det godt rundt og lad det koge 30 minutter, indtil kartoflerne (som skal være i små terninger) er møre.
Til sidst tilsættes kokosmælk, peanutbutter, tamari, salt og koriander.

Kikærtegryden serveres med ris, salat og et godt brød.
Der er mange ingredienser i denne kikærtegryde, men de er med til at gøre forskellen på en lidt halvkedelig sammenkogt ret og noget, som virkelig smager af noget og bringer Indien helt ind i stuen.
Facebook
Opret din egen Kogebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?