Logo

Kulmule med kantareller, ærter, rugbrøds croûtoner og rødbeder i æbleeddike

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kombinationen af bitterhed fra svampe, syre fra eddike og sødme fra ærter og rødbeder giver dejlig smag sammen med den milde friske fisk. Sprødt skind og rugbrød giver både ...

Kombinationen af bitterhed fra svampe, syre fra eddike og sødme fra ærter og rødbeder giver dejlig smag sammen med den milde friske fisk. Sprødt skind og rugbrød giver både ekstra smag og karakter. Dette måltid indbegrebet af sommer - fra Læsø's natur  

 

Fisken:

4 kulmulefiletter á ca. 200 g med skind eller fileter af fjæsing

300 g kantareller

500 g ærter, bælget (ca. 200 g færdige ærter)

200 g rugbrød

½ dl persille (gerne havedyrket)

Groft havsalt/sydesalt og friskkværnet peber

1 tsk smør

1 tsk (oliven)olie

Tilbehør:

1 bundt rødbeder (300 g)

1 tsk (oliven)olie

1 spsk æbleeddike (dansk)

4 kviste dild (gerne havedyrket)

Groft havsalt/sydesalt og friskkværnet peber

 

1. Børst kantarellerne fri for jord – vand er en dum ide med mindre de er helt tilsnaskede i jord.

2. Bælg ærterne.

3. Skær rugbrød i små tern eller i tynde skiver og rist dem i ovnen i 5-10 minutter

ved 250°C.

4. Kog rødbederne med skræl på i ca. 20 minutter i letsaltet vand til de er møre.

Gnid skallen af dem og skær dem i mindre stykker.

Vend dem i olie, eddike, salt, peber og halvdelen af dilden, mens de stadigvæk er lune.

5. Kom smør på en god stegepande og steg fisken på skindsiden i 4 minutter og kødsiden i 1 minut.

Tag dem af panden og hold dem lune i ovnen (eftervarmen fra rugbrøddet).

6. Steg svampene i samme smør som fiskene, nu tilsat lidt olie.

De skal stege ved kraftig varme i 8 minutter.

7. Tilsæt salt, peber og ærter og varm igennem i 30 sek.

8. Vend svampene med hakket persille og server til de stegte fisk med et drys rugbrødscroutoner og rødbederne, der pyntes med resten af dilden.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.121 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her