Logo

Kylling på dåse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kylling på dåse

Denne ret er en af de mest geniale, velsmagende og vel også mest specielle. En hel kylling bliver stegt udefra og dampet indefra. Resultatet er den mest saftige kylling du nogensinde har spist. Og hvis ikke det er nok, så er denne kyllings udseende nok til at få al snak om politik eller vejret til at forstumme rundt om bordet.

 

Brug indirekte grillning ved lav temperatur

Forberedelse: Ca. 30 minutter Grilltid: 70-90 minutter

 

1 stor frisk kylling (helst mindst 1 1/2 kg)

rub-a-dub-krydderiblanding til kyllingen

1 høj dåse med din favorit-øl (evt. en dåse-sodavand i stedet for)

1/2 løg, delt i to

3 hvidløgsfed, uskrællede

3 spsk rub-a-dub-krydderiblanding til dåsen

 

Læg kyllingen i en bradepande/på et spækbrædt.

Gnid hele kyllingen med krydderi blandingen (både på ydersiden og indersiden).

 

Åbn dåseøllen og drik halvdelen af den (derfor kan det være en god ide at øllen er kold!)

Tag en skarp kniv og lavet hul i dåsen, ca. 2 cm fra toppen.

Klip toppen af dåsen med en saks.

Det er vigtigt med en dåse uden top fordi en uåbnet dåse kan eksplodere.

 

Læg løg, hvidløg og krydderi blanding op i dåsen til resten af øllet.

 

Hold kyllingen med åbningen nedad og træk den over toppen af øldåsen så den sætter sig godt fast på dåsen.

Træk benene på kyllingen nedad så kyllingen sidder fast uden på dåsen uden at vælte.

Sæt kyllingen (med dåsen) på den kølige del af grillen.

Sæt låg på og grill kyllingen i 70-90 minutter.

Tjek at kyllingen er færdig ved at se om benene er begyndt at blive bevægelige.

 

Alternativt: Stik et hul i låret på kyllingen og tjek om saften der løber ud, er klar (ikke rosa).

 

Tips:

Det er vigtigt at din grill har tilstrækkelig »lofts­højde« under låget til at kyllingen kan stå oprejst.

Når kyllingen skal tages af grillen, bør du bruge grill­handsker og en lang paletkniv.

Vær forsigtig når du trækker kyllingen af dåsen.

Dåsen og »kraften« er temmelig varm!

Lad kyllingen hvile i 5 minutter før den skæres op, men lad den ikke stå for længe, for så bliver den tør (nu forstår du måske hvorfor lørdagskyllingen fra supermarkedet aldrig har været saftig).
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.880 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HvidkålsretEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• SpejdermadEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• Pot au Feu danoiseEn god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
• Pandekager 2En god opskrift fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og...
Afstemning
Hvad spiser ud til morgenmad?





Afstemning
Hvad spiser du til frokost?




Afstemning
Hvilken ret spiser du mest til aftensmad?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken dessert foretrækker du?



Fortæl dine venner om os