Logo

Laksesalat lækker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laksesalat lækker

 

Røget laks og frisk spinat giver en anderledes frisk salat, som er let at lave til frokost eller som en forret til middagen.

• Spinat indeholder mange fibre og meget jern.

• Røget laks indeholder mindre fedt end fersk laks.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 5-10 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Laksesalat lækker:

1 stor rød peberfrugt

½ dl pinjekerner

200 g frisk spinat

100 g koldrøget eller gravet laks

DRESSING:

2½ dl letmælks-yoghurt naturel

1-2 tsk chilisauce

¼ tsk cayennepeber

2 spsk mangopuré

 

* Fremgangsmåde:

1 Flæk peberfrugten og fjern stilk og kerner.

Læg peberfrugten under ovnens grill med skindsiden op og grill 5-10 min. til skindet skrumper.

Tag dem ud af ovnen og læg dem i en plastpose.

Sluk for grillen.

 

2 Læg pinjekernerne på et stykke folie under grillen i restvarmen og rist i ca. 2 min.

Lad dem blive kolde.

 

3 Tag peberfrugterne ud af posen og træk skindet af.

Skær dem i tynde skiver.

 

4 Nip og skyl spinaten og lad den dryppe godt af.

Anret spinaten på fire tallerkener.

Fordel peberfrugt, pinjekerner og lakse- skiver henover.

 

5 Bland yoghurt, chilisauce, cayennepeber og mangopuré.

Øs lidt dressing over portionerne og server resten ved siden af

 

Tips & råd

 

Laksesalat lækker

Mange andre typer nødder kan bruges i salaten, fx pecannødder, ristede hasselnødder, hele eller ristede mandler, friske eller ristede cashewnødder.

 

Frisk kørvel er en krydderurt med mild anissmag og som sætter god smag på salaten.

Smagen bliver lidt syrligere, hvis du i stedet anvender citronmelisse.

 

FORBERED: Pinjekernerne smager bedst hvis de ristes.

Rist et lager af nødder og opbevar dem i fryseren, eller i en dåse med tætsluttende låg.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 126 = kJ 529

Kulhydrat 8 g Protein 10 g Fedt 6 g (43%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.300 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her