Logo

Musaka

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
2 store auberginer
olie til stegning
3-4 spsk reven parmesanost

Kødsauce:
2 dl hakket løg
2-3 fed hvidløg
3 spsk olie
½ kg fårefars
1 ds henkogte tomater
2 spsk koncentreret tomatpure;
1 dl bouillon/hvidvin
2 spsk hakket persille
½ tsk oregano (kan undlades)
salt + peber

Ostesauce:
50 g smør/margarine
5 spsk hvedemel
½ l mælk
1 dl reven ost
3 æg
salt + hvid peber
evt. muskatnød

Skær de renvaskede auberginer i 1 cm tykke skiver. Rist dem ved kraftig varme i olie på begge sider. Læg aubergineskiverne taglagt i en lille smurt bradepande eller ovnfast fad.

Svits hakkede løg og hvidløg i olie, indtil løgene er let gyldne og klare. Tilsæt det hakkede kød og rør, til kødet har delt sig.

Tilsæt ituskårne dåsetomater med væden, tomatpuré, bouillon samt krydderier. Lad saucen småkoge 10 min. og smag den til. Fordel kødsaucen over aubergineskiverne.

Ostesauce:
Afbag fedtstof og hvedemel og spæd mælken til lidt efter lidt under kraftig piskning. Tilsæt reven ost og smag saucen til med salt, hvid peber og evt. revet muskat.

Tag saucen af varmen og rør æggene i. Fordel saucen over kødet, så dette er helt dækket. Drys reven parmesanost over. Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 175° i 45 - 60 min., til overfladen er gylden og retten gennembagt.

Det er mest korrekt at servere musaka omkring 60° varm, men den kan godt spises, lige når den er kommet ud af ovnen.
Tips:Variation:
Aubergine kan udskiftes med ristede skiver af courgetter eller tynde kartoffelskiver. Bouillon kan udskiftes med hvidvin.

Tips:
Retten er velegnet til dybfrysning. Den tilberedes i en ALU-folie bradepande. Retten optøs direkte i ovnen ved 170° på 1 ¼ - 1 ½ time.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.831 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her