Logo

Muslingegryde Italiensk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Muslingegryde Italiensk

 

Det smager af hav! Lækre muslinger, solmodne tomater og middelhavskrydderier fører tankerne til dovneferiedage.

• Muslinger indeholder B12 vitamin, som hjælper kroppen til at danne røde blodlegemer.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 25 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Italiensk muslingegryde

2 kg blåmuslinger

1 stort løg

3 fed hvidløg

2 stilke blegselleri

2 spsk olie

1 stor dåse knuste tomater, 800 g

2½ dl tør hvidvin

1 kvist frisk timian

1 kvist frisk rosmarin

1 laurbærblad

salt og peber

 

* Fremgangsmåde:

 Pil løg og hvidløg. Hak begge dele fint.

Skyl selleristilkene og skær dem i tynde skiver.

 

2 Opvarm olien i en stor gryde.

Læg selleri og løg i og lad det stege mørt.

 

3 Hæld de knuste tomater med væde i gryden.

Tilsæt vin og bring det i kog.

Tilsæt urter og krydr med salt og peber.

Lad det koge ved jævn varme uden låg i 15 min.

 

4 Skrub muslingerne under rindende koldt vand og fjern skægget med en kniv.

Kassér muslinger som ikke lukker sig.

De er oftest selvdøde og dermed giftige.

 

5 Læg muslingerne i saucen, læg låg på og lad dem koge i 6-8 min.

Ryst gryden et par gange undervejs.

Hæld muslingerne op i en skål.

Kassér de muslinger som ikke har åbnet sig.

 

Tips & råd

 

Muslingegryde Italiensk

Gratinerede muslinger: kog muslingerne og del skallerne. Læg skaldelen med muslingen i et fad og drys med persille, rasp og reven parmesanost.

 

Blåmuslinger forbereder du ved at skrubbe dem under rindende koldt vand. Muslingens "skæg", som den bruger til at holde fast i sten og klipper, fatter du mellem pegefinger og kniv og trækker væk. Kassér alle muslinger som ikke lukker sig, når du banker på dem.

 

SERVERINGSFORSLAG

Med hvidløgsbrød bliver muslingerne et højdepunkt i en italiensk menu.

Som forret kan du lave en blandet salat med hvidløgsdressing og reven parmesan.

Til dessert: Tiramisu.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 271 = kJ 1138

Kulhydrat 17 g Protein 26 g Fedt 11 g (36%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Opret din egen Kogebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.243 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?