Logo

Okseroulader italienske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Okseroulader italienske

 

Mørt kød, som er fyldt med spinat og toppet med tomatsauce, giver ægte italienske smagsoplevelser.

• Spinat indeholder karotin, et forstadium til A-vitamin samt jern.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Okseroulader italienske:

4 tynde skiver mørt oksekød à 125 g

1 pakke frossen spinat i hele blade

2 fed hvidløg

1 løg

smør eller olie til stegningen

50 g skinke

25 g hakkede valnødder

2 spsk rosiner

2 spsk parmesanost

1 tsk reven citronskal

¼ tsk sort peber

1 dåse knuste tomater

 

* Fremgangsmåde:

1 Varm ovnen til 175 °C.

Optø spinaten. Pil løget og hak det fint.

Pil og pres hvidløgene.

Smelt lidt fedtstof på en teflonpande.

Steg løg og hvidløg blanke og møre ved jævn varme i ca. 5 min.

Tag panden fra varmen.

Kram spinaten fri for væde og hak den groft.

Skær skinken i tern og hak valnødderne.

Kom spinat, skinke, nødder, rosiner, parmesanost og citronskal ned til løgene.

Bland det godt.

 

2 Fordel blandingen på midten af kødskiverne.

Rul dem sammen til en fast rulle.

Fæstn med tandstikkere.

Brun kødrouladerne på panden og læg dem med sammenføjningen nedad i en lille bradepande.

Drys med peber.

Fordel de knuste tomater henover.

 

3 Steg kødrouladerne i ovnen, ca. 30 min.

Anret dem på serveringstallerkener og fjern tandstikkerne.

Server straks.

 

Tips & råd

 

Okseroulader italienske

Bank kødskiverne forsigtigt ud, så de ikke går itu.

Skulle der gå hul, så fyld dem og rul sammen.

Læg dem med hullet opad i fadet.

 

Okseroulader italienske

Fjern tandstikkeren ved at trykke bagsiden af en gaffel mod kødrouladen.

Tag derefter fat i tandstikkeren og træk den forsigtigt ud.

 

VARIATION: Læg tynde skiver af mozzarella-ost på kødskiverne.

Dæk så med spinatfyldet. Rul sammen og fortsæt efter opskriften.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 274 = kJ 1124

Kulhydrat 11 g Protein 35 g Fedt 10 g (33%) Fibre 4 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.534 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her