Logo

Omelet med grønsagsfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Omelet med grønsagsfyld

 

Her er en portionsomelet med grønsagsfyld. Med æg og lidt andre råvarer er det ganske let at fremtrylle et måltid, hvad enten det skal være solid morgenmad, let frokost eller noget mættende til middag. Æg egner sig også til resteretter, hvor de så nemt som ingenting maskerer en levning fra gårsdagens middagsbord.

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. 20 min.

#

6 æg

2 dl kaffefløde

5 spsk hvedemel

salt og peber

35 g smør

purløg

persille

2 forårsløg

2 stilke bladselleri

250 g champignon

½ citron

3 dl reven ost

*

1. Lav først fyldet til.

Skær forårsløg og bladselleri i tynde skiver, der svitses i 15 g smør over svag varme.

2. Rens friske champignon og skær dem i skiver, der lægges ned til løg og selleri et par minutter.

Smag til med salt og peber.

Tilsæt hakket purløg og persille.

3. Pisk æggene sammen.

Rør en jævning af mel og fløde; rør den ned i æggemassen.

Rør klippet purløg og 20 g smeltet smør i.

4. Hæld æggemassen op i et målebæger.

Steg 4 omeletter, en ad gangen, på en pande.

Lad de halvstivnede omeletter glide ned på et fad, fyld dem og fold omeletterne sammen.

5. Drys omeletterne med reven ost og lad dem gratinere i ovnen ved stærk overvarme, til osten er gylden.

Drys med persille og server rugbrød og smør til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.066 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her