Logo

Pasta med kylling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta med kylling

 

Spinatpasta og den cremede sauce gør, at denne ret ofte bliver efterspurgt. Kombinationen er helt uforlignelig. Hverdagsmad.

• Vælg minimælk, hvis du vil have et endnu lavere fedtindhold.

• Spinatpastaen indeholder mange vitaminer.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Pasta med kylling

4 kyllingefileter

250 g spiralpasta

2 fed hvidløg

4 modne bøftomater

2 spsk olie

2 spsk Maizena

2 spsk vand

2½ dl mælk

1 dl hønsebouillon

1 dl sorte oliven, udkernede, hakkede

salt og groftkværnet sort peber

1 dl finthakket frisk basilikum

½ dl reven frisk parmesanost

 

* Fremgangsmåde:

1 Kog pastaen efter pakkens anvisninger.

Skær kyllingefileterne i 2½ cm brede strimler.

Pil og hak hvidløgene. Skold, flå og udkern tomaterne. Skær dem i tern.

 

2 Opvarm olien på en pande.

Brun kylling og hvidløg ved god varme på panden under omrøring, til kyllingen ikke længere er rosa, ca. 3 min.

 

3 Bland Maizena og vand.

Pisk mælk, bouillon og Maizena-blanding sammen og hæld væsken på panden.

Sænk varmen til jævn varme og lad det simre, til saucen er jævn, ca. 3 min.

Tilsæt tomater og oliven og lad det simre yderligere 1 min.

Smag til med salt og sort peber.

 

4 Lad pastaen dryppe af og hæld den op på et serveringsfad.

Hæld sauce og kylling over.

Garner med frisk basilikum og parmesanost. Server straks.

 

Tips & råd

 

Pasta med kylling

Bland Maizena og vand godt, så alle eventuelle klumper forsvinder.

Pisk i saucen, til den er jævn.

 

Pasta med kylling

Hak basilikum sammen med hvidløget.

Hvidløget sætter sig ikke så let fast på kniven, og man får desuden en herlig aroma med i købet.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 532 = kJ 2234

Kulhydrat 46 g Protein 42 g Fedt 20 g (34%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.336 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her