2 store perlehøns (a 750 g) 
salt 
peber 
½ tsk  karry 
1 tsk  letknuste enebær 
100 g  smør 
2 spsk  olie 
2 dl  kogende vildtsky 
1 dl  fløde (13%) 
375 g  champignoner 
1 dl  tør vermouth 
1 dl  piskefløde 
smørbolle af 25 g smør/20 g hvedemel 
De istandgjorte perlehøns gnides med krydderierne, der forinden blandes. Ombindes med bomuldssnor eller slagteritråd og brunes på alle sider over ikke for stærk varme i letbrunet smør tilsat olie. Når perlehønsene er smukt brune over det hele , tilsættes den kogende vildtsky (der kan eventuelt bruges bouillon) og et øjeblik efter kommer fløden til. 
Fuglene steger nu ved svagt blus ca. 40 minutter, hvorefter de tages op. Champignonerne snittes, svitses i en lille klump smør, vermouthen tilsættes, og champignoner og vermouth blandes derefter i skyen under let omrøring. Bringes til kogepunktet, jævnes med smørbollen. Til sidst hældes piskefløde i, saucen snurrer nogle minutter og smages til.