
Radisesuppe med persille
En dejlig forårsagtig forret. Det særlige ved denne cremede suppe er de friske radiseblade, som giver et stærkt pift til smagen. Tilberedning: 25 min.
 
1 bundt radiser
1 bundt persille
1 løg
1 spsk smør
6 dl grønsagsbouillon
1,5 dl piskefløde
3 spsk kartoffelmospulver eller -flager
salt, peber og muskat
 
A. Radiser gøres i stand og skæres i tynde skiver. 
Det inderste af bladene hakkes fint. 
Bladene fra 1 bundt persille nippes af og hakkes. 
Løget hakkes fint og svitses let i 1 spsk smeltet smør sammen med ⅔ af radiserne. 
Grønsagsbouillon hældes ved, bringes i kog og står og småkoger i 5 minutter ved svag varme. 
 
B. Persillen (på nær 2 spsk) og det grønne fra radiserne tilsættes, og det hele pureres meget fint, helst i en blender. 
Det hele koges hurtigt op igen sammen med piskefløden. 
Kartoffelmospulver eller -flager røres i. 
Lad det stå og trække i 1 minut. 
Suppen smages godt til med salt, peber og muskat og rettes an med resten af radiseskiverne og persillen. 
Pr. portion: 3 g protein, 15 g fedt, 8 g kulh. = 175 kcall733 kj) 
--
 

Lammefilet og kartoffelmos med krydderurter
Lammefilet, som også kaldes lammemørbrad, bliver bedst, hvis kødet er rosa indeni efter stegningen - så er det saftigt og mørt. Tilberedning: 35 min. 
 
150 g løg 
50 g smør 
4 spsk (oliven)olie 
2 kviste timian 
50 g rasp 
35 g hakkede hasselnødder 
2 spsk hakket bredbladet persille 
salt og peber 
4 lammefileter (a 200 g) 
2 spsk aceto balsamico 
1,5. dl marsala (ital. dessertvin) eller sherry (medium) 
2 dl hønsebouillon 
saucejævning til mørk sauce 
 
1. Løgene hakkes og steges lysebrune ved middel varme i 20 g smør og 2 spsk olie. Timianbladene nippes af, hakkes groft, tilsættes løgene og steges med et øjeblik. 
 
2. Lad løgene køle af i en skål. 
30 g smør, rasp, hasselnødder og persille blandes i. 
Der krydres med salt og peber. 
 
3. Lammefileterne krydres med salt og peber. 
2 spsk olie varmes op på en pande, og kødet brunes kraftigt på begge sider ved stærk varme. 
Derefter lægges det i et ildfast fad. 
Raspblandingen fordeles ovenpå. 
 
4. Fileterne steges gyldenbrune på 10-12 minutter i den forvarmede ovn på 2. rille fra neden ved 210°C / varmluft 190°C.
 
5. Panden sættes på den varme plade igen. 
Hæld balsamico og marsala i og lad det koge ind til halvdelen. 
Hæld bouillon ved, bring det hele i kog og jævn med saucejævningen. 
Smag til med salt og peber. 
Lad kødet hvile et øjeblik, når det er kommet ud af ovnen, og server det med saucen. 
Pr. portion: 44 g protein, 33 g fedt, 18 g kulh. = 546 kcal (2286 kj) 
 

Tips: Fordel raspblandingen på kødet med let hånd, så bliver den særlig sprød. 
 

Kartoffelmos med krydderurter
Ser brandgodt ud og smagen er lige så god - og så er det hele færdigt på et kvarter. Tilberedning: 15 min. 
 
A. 4 spsk blandede, hakkede krydderurter (kørvel, persille, dild og purløg) blandes med 6 spsk (oliven)olie og pureres godt med stavblenderen. 
 
B. Pose kartoffelmospulver tilberedes efter anvisningen på pakken. 
Halvdelen af mosen blandes med krydderurteolien (på nær 4 spsk) og vendes med let hånd i den anden halvdel af mosen. Resten af olien dryppes over. 
Pr. portion: 4 g protein. 15 g fedt, 36 g kulh. = 298 kcal (1251 kj) 
--
 

Chokoladesoufflé
Clouet er gemt i midten: Souffléernes kerne består af et stykke fyldt chokolade med æggelikør, som smelter i ovnen.Tilberedning: 50 min. 
 Til 6 portioner.
 
100 g mørk overtrækschokolade 
100 g smør 
4 æg (S/M, delte) 
50 g hvedemel 
50 g mandler, kværnede 
salt 
50 g sukker 
fedtstof og sukker til formene 
6 stykker fyldt chokolade med æggelikør 
1,5 dl piskefløde 
12 spsk æggelikør 
 
A. Overtrækschokoladen hakkes og smeltes sammen med smørret. 
Massen fyldes i en røreskål. 
Æggeblommerne røres godt i en efter en. 
Hvedemelet og mandlerne røres i.
Æggehviden piskes stiv med 1 knsp salt. 
Sukkeret hældes langsomt i, og der piskes videre i 3 minutter. 
Den stivpiskede æggehvide vendes i chokolademassen. 
 
B. 6 ildfaste kopper eller små souffléforme (à 1,5 dl) smøres og drysses med sukker. ⅔ af massen hældes i formene. 
Der anbringes 1 stykke fyldt chokolade i midten af hver form. 
Resten af chokolademassen hældes over. 
Bages i den forvarmede ovn på 2. rille fra neden i 25 minutter ved 180°C /varmluft 20 minutter ved 160°C. 
 
C. Fløden piskes halvstiv. 
Souffléerne vendes ud på tallerkener og serveres med flødeskum og æggelikør. 
Pr. portion, 9 g protein, 31 g fedt, 40 g kulh. = 495 kcal (2073 kj) 
 
Kedeligt bliver det ikke - Man siger jo, at april er en noget omskiftelig måned. Man taler om ustadighed og endda lunefuld hed. Men det kan man også vende om og gøre til noget positivt: Det bliver aldrig kedeligt, intet er forudsigeligt, og der sker hele tiden noget nyt og sjovt. Sådan er det også med opskrifterne til april. Ingen vil sige: Skal vi nu have det igen! For vi byder på en ny overraskelse hver dag.