1 høne 
½ tsk  safran 
2 tsk  salt pr. l. vand 
5 hele sorte peberkorn 
5 hele hvide peberkorn 
1 laurbærblad 
1 løg 
2 gulerødder 
 
Sauce: 
1 ½ spsk  smør 
2 spsk  hvedemel 
3 dl  hønsebouillon 
½ dl  fløde 
salt, hvid peber 
¼ tsk  safran 
1 æggeblomme 
 
Tilbehør: 
Rispilaf 
½ kg  tomater
  
Læg hønen i en gryde og kom vand over, så det netop dækker.
Kog suppen op, skum den og tilsæt herefter sort og hvid peberkorn, 
laurbærblad, det pillede delte løg og de istandgjorte gulerødder.
Stød safran med den ene tsk  salt i en morter eller lignende og kom også 
dette i suppen.
Smag endeligt til med salt.
Lad suppen koge småt under låg et par timer, så er hønen mør, hvis den 
ikke er meget gammel. 
Saucen: 
Smelt smørret i en gryde, rør melet i og spæd op med hønsebouillon.
Tilsæt fløden og smag saucen til med lidt peber, stød safranen sammen 
med lidt salt og kom det i saucen.
Lad den koge nogle minutter.
Rør æggeblommen i, så snart den er gået af kog.
Herefter må saucen ikke koge igen. 
Parter hønen, anbring den på et fad, eventuelt oven på rispilafen og 
hæld saucen over.
Fordel tomatbåde rundt omkring hønen og server straks.