 
 
Nemme bagte kartofler med luksus-præg passer fint en fredag
aften efter en hektisk uge.
• Spis gerne hele kartoflen. Skallen smager dejligt, og er
desuden fyldt med fibre. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 1 time. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Bagekartofler til fest:
8 mellemstore melede kartofler eller 4 bagekartofler 
FYLD: 
1 rødløg 
1 fed hvidløg 
2 spsk friskhakkede krydderurter, fx dild, persille,
estragon, basilikum 
+ dildkviste til garnering 
200 g røget laks 
½ citron 
2 dl afdryppet yoghurt 
salt og peber 
1 moden avocado 
100 g pillede rejer 
* 
 
Fremgangsmåde: 
1 Sæt ovnen på 200 °C. 
Skyl og skrub kartoflerne godt. 
Prik skallen med en gaffel, så dampen kan slippe ud. 
Læg dem i et ovnfast fad, og sæt dem ind nederst i ovnen. 
Bag ca. 1 time (store kartofler: 15-30 min. længere). 
Kontroller med en kødnål, om de er møre. 
 
2 Hak rødløget, og læg det i en skål. 
Pres hvidløget i, og tilsæt de hakkede urter. 
Gem et par dildkviste til garnering. 
Skær laksen i strimler, og rør dem i løg- og urteblandingen.
Pres citronsaft i. 
Rør det sammen med yoghurten, og krydr med salt og peber. 
 
3 Tag kartoflerne ud af ovnen, og snit dem med en kniv. 
Læg en skefuld af fylder i hver kartoffel. 
Server resten af fyldet i en skål ved siden af. 
Pynt med avocado-tern, rejer og en dildkvist.
 
SERVERINGSFORSLAG
Varier fyldet med røget eller stegt kød i strimler,
flødepeberrod og finthakkede cornichoner. 
 
Tips & råd 
 
 
Vælg altid vinterkartofler til ovnbagning, nye kartofler er
ikke melede nok. Hvis du vælger at anvende alufolie, bliver næringsindholdet
noget højere i kartoflerne, men skallen bliver lidt sej.
 
 
Skær et kryds med en kniv, og klem kartoflen sammen nedefra,
så den åbner sig. 
Læg derefter fyldet i. 
 
PR. PORTION: Kalorier 352 = Kilojoule 1471 
Kulhydrat 39 g Protein 23 g Fedt 11 g (28%) Fibre 3 g