- samt hindbærsauce  (4 personer)
 
4 skiver gåse-foie gras af bedste kvalitet
1 lille sølvbede (kaldes også bladbede eller mangold)
1 frisk sukkermajskolbe
Smør
Olie-vinaigre dressing
16 flotte hindbær
1 dl kraftig kalvefond
Hindbærvinaigre
Salt, peber
 
Reducer hindbærvinaigren og hæld kalvefond på og reducer saucen til passende smag og konsistens. 
Lun hindbærrene i saucen lige inden servering.
Del sølvbeden i stængler og blade og blancher hver for sig i rigeligt saltet vand.
Skær kernerne af majskolben.
Lun sølvbedestængler og -blade samt majskerner i lidt vand og smør og vend i dressing lige inden servering.
 
Steg foie gras skiverne smukt gyldne på panden og krydr med salt og peber.
Anret foie gras'en på sølvbede-majs salat med hindbærsauce omkring.