Logo

Aubergine gratineret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Aubergine gratineret

 

Her serveres aubergine, eller ægplante, på en lidt anderledes måde: spækket med fetaost og gratineret i ovnen.

• Aubergine indeholder mange vitaminer, som hovedsageligt sidder i skallen. Derfor skal man helst spise auberginen med skal.

Forberedelse 25 min. Tilberedning 35-40 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Aubergine gratineret

2 auberginer á ca 400 g

6 spsk olie

½ tsk salt

¼ tsk peber

1 tsk tørret timian

300 g mager fetaost

2 fed hvidløg

timiankviste til garnering

 

* Fremgangsmåde:

1 Varm ovnen til 200 °C.

Skyl auberginen og halver den på langs.

Skær derefter lidt skrå snit i hver halvdel 4 gange på skalsiden, uden at skære helt igennem.

Bøj snittene lidt fra hinanden, dryp ca. 3 spsk olie i og krydr med salt, peber og timian.

 

2 Smør et gratinfad med 1 spsk olie og læg auberginerne med kødsiden nedad i fadet.

 

3 Skær fetaosten i ca. ½ cm tykke skiver og læg dem ved siden af hinanden.

Pil hvidløget og pres det over osten og krydr med salt og peber.

Stik så osteskiverne ned i snittene på auberginerne.

 

4 Dryp resten af olien over.

Gratiner i ovnen i 35-40 min.

Tag fadet ud af ovnen, garner med timiankviste og giv brydebrød og/ eller løse ris til.

 

Tips & råd

 

Aubergine gratineret

Halver auberginen på langs.

Skær derefter dybe snit i skalsiden med en skarp kniv, men skær ikke igennem frugten.

 

Aubergine gratineret

Åbn snittene lidt ved hjælp af en kniv eller ske og dryp olien i, krydr og stik osteskiverne i. Anvender du mager fetaost, kan du mose den med timian, hvidløg, salt, peber og olie, fyld auberginen og gratiner.

 

SERVERINGSFORSLAG

En sauce som passer godt til: Bland knuste tomater med pizza-krydderier og presset hvidløg. Tilsæt salt og peber og fordel over auberginerne. Saucen bliver mere cremet hvis man tilsætter 2-3 spsk cremefraiche.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 411 = kJ 1726

Kulhydrat 9 g Protein 15 g Fedt 35 g (76%) Fibre 5 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.036 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad bruger du mest mobiltelefonen til?









Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her