
 
Bag en fyldig
æggekage med en rest kogte kartofler. Vi har tilsat brøndkarse du kan også
bruge rucolasalat eller blandede krydderurter. 
Arbejdstid: 15 min.
Stegetid: 20 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen. 
 
#
1 løg (fintsnittet) 
½ spsk olie 
250 g kogte, nye
kartofler 
1 bdt brøndkarse 
3-4 æg 
1 dl mælk 
salt og peber 
 
Tomatsalat: 
6 cocktail- eller
blommetomater 
1 tsk vineddike
eller balsamico 
1 spsk olie 
lidt knust hvidløg
eller reven peberrod 
salt og peber 
 
Tilbehør: groft brød
*
 
Sautér løgene blanke
på en pande med olie og tilsæt kartofler og grofthakket brøndkarse. 
Krydr med salt og
peber og vend rundt. 
 
Pisk æggene sammen
med mælk, salt og peber og hæld det på panden. 
Lad det stivne ved
middel varme og server med groft brød og tomatsalat. 
 
Tomatsalat: Skyl
tomaterne og skær dem i halve. 
Dryp med vineddike
og olie og drys med salt og peber og evt. lidt hvidløg eller peberrod. 
 
TIPS: Steg evt.
nogle skiver lufttørret skinke eller bacon sprøde og læg dem oven på den
færdigbagte æggekage. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin