Dekadence med kun 5 ingredienser
Denne lille himmerigsmundfuld indeholder de mest fantastiske
komponenter - Oreos, mørk chokolade og salt-karamel! Desuden består den kun af
fem ingredienser og er uhyre let at lave - men det behøver du jo ikke at
fortælle gæsterne.
# De fem ingredienser:
350 gram mørk chokolade
2 dl rørsukker
36 Oreos
2, 5 dl smør
3 dl piskefløde
*
Tærten og karamellen
Knus dine Oreos i en blender indtil krummerne er helt fine.
Smelt halvdelen af smørret, hæld det i krummerne og rør det
godt sammen.
Mas dejen ned i en tærteform og pres den godt sammen.
Stil tærten på køl i 10 minutter så den har sat sig
helt.
Put resten af smørret samt rørsukkeret i en lille gryde og
varm det op ved medium varme mens du konstant pisker.
Når den begynder at boble lader du den koge i et ekstra
minut.
Tag den derefter af varmen og tilfør lidt over en halv dl af
piskefløden.
Lad massen køle af i 15 minutter og hæld den derefter ud
over tærten.
Sæt tærten i fryseren i cirka 30-45 minutter.
Chokoladen
Hak din chokolade og put den i en skål.
Varm den resterende piskefløde op i en lille gryde ved
medium varme.
Når det begynder at boble hælder du det over chokoladen og
pisker til det er en ensartet masse.
Hæld nu chokoladen øverst på tærten og sæt den i fryseren i
30 min - eller i køleskabet indtil den skal serveres.
Lige inden servering pyntes den med flagesalt på
toppen.